Afgang oktober 2012 - retning: Boca Raton.

Lørdag 20. Oktober, 2012.

Hjerting til Barcelona - en smal sag!

Det er blevet sent eftermiddag - vi er klar til afgang mod varmere himmelstrøg - i øsende regnvejr. Ja, hvad ellers er nyt, her de sidste par måneder?????!

Ellis har pakket ( hvem ellers?)! 3 stk kufferter blev det til, og de er alle vejet ned til mindste detalje, da vi jo skal flyve med - Ja, korrekt - godt gættet! RYAN AIR.

15 kg pr kuffert - 5 kg for håndbagagen - og ikke et gram mere, for så falder fars hammer, i form af ublu charges for overvægt. Men sådan er det jo, når man vil rejse billigt.

Vi tager afsked med Plantagevej 8 og retter snuden forventningsfuld mod "FRUEN", som står og venter - utålmodigt, er jeg overbevist om - på os i Boca Raton. Hopper ind i Volvoen, Michael kører os op.

Jeg nåede desværre ikke at sige farvel til "gamle" Leif denne gang, han er på tur i et eller andet vindistrikt syd på og sidder nok og fortæller frække vittigheder, medens han nyder et lille glas rødvin! Men jeg nåede dog heldigvis lige at besøge Arne Uller, ude i det super hyggelige, tjære duftende, fyldt med "memorabilia'er", ølhus, og overrække ham farmands dagbøger/ log bøger fra "Mole Pers" dage udi fiskeriets genvordigheder. Fantastisk læsning, kan jeg love jer for - her blot et par af siderne fra ca.1952 - det fantastiske år, hvor verden så mit lys - eller er det omvendt???????

Nå, det blev så et uddrag af fars dagbog fra 1950 i stedet - whatever!

Her ser I lige kutteren - Zarapta E119 - senere "JOHNNY BØDKER" E119 - nå, hvem af jer har fået et skib opkaldt efter sig, spørger jeg bare??????????

Ja,ja,ja jeg ved godt, du har et par lastbiler, der kører rundt i byen, hvor der står LYKKE på, Peter, men det er nu ikke det samme!!!!!!!!!! Og Aksel har en masse busser, hvor der står AMU center på, men det er SLET SLET ikke det samme, det gælder faktisk overhovedet ikke, det tæller ikke, Aksel!

Far forrest - farfar nr. 2 fra venstre.
"JOHNNY BØDKER" E 119 - HVAD SIGER I SÅ!

Og så synes jeg alligevel lige, at jeg ville tage et par sider med også, som viser, hvad indtægter og proviant udgifter, de havde - sjovt at se, hvor lidt de kunne leve for DENGANG, og de tjente jo slet ikke ret mange penge heller!!!!! Eller er der noget jeg har misforstået?????? Var aldrig skrap i biologi! Nostalgi i højsædet lige nu - Mole Per - du er savnet og elsket!

Indægter 1950

Udgifter til proviant 1951 - læg mærke til nederst på siden - Far betaler af på skibet til farfar!

Nå, kom nu til sagen, Johnny! Du skal jo ud at rejse! Remember? Ikke al det der kiggende tilbage.......

Så derfor:

Hej alle sammen.

Håber I alle har det godt og stortrives. Husk at gi' et klem, en krammer, en klap på skulderen til en eller anden, der har brug for det eller fortjent det, eller bare fordi....!

Ja, så er vi på vej IGEN! Gab!

Tilbage til stolene, HVIS de da står der endnu??????

Kan I huske dem fra sidste år?????  Ellers har I her linket til sidste års Blog - part 2, hvis I, af en eller anden grund, aldrig nåede at læse om sidste års oplevelser. Bare copy/paste ind i jeres browser.

http://adreamcommingthrough-part2.blogspot.com/

Og så får I sgu også lige linket til den første

http://us2010-johnny.blogspot.com/

GOD FORNØJELSE!

”Nu falmer skoven trindt om land....”, således lyder salmen. Og kiggende ud af bilruden, medens vi kører mod Billund, er det jo ganske korrekt.

Sådan så vores have ud for ca.7 måneder siden, da vi kom hjem efter 5 måneder i solskin og varme

 og sådan ser den ud i dag

og sådan ser det ud og lyder, der hvor vi skal hen

Vælg selv!

Vi HAR valgt!

Tak for endnu en fantastisk sæson hos "Cirkus" Lykke – hvad skulle vi gøre uden telte og tallerkner??????? Tak til Anette og Peter.

I år havde Peter endog rigtig "finet" sig ( efter utallige opfordringer fra 1.ste manden!) med at investere i splinter nye NIKE arbejdssko/sikkerhedssko til "arbejdshesten" - se blot her:

 

Læg mærke til indlagt stålbeslag i snuden for safety - lige noget der passer Aksel!.

De er nu stillet til TØRRE!

Handskerne – par nummer 69, blev det vist nok til, (FYLDT med huller), er lagt på hylden, så de er klar til April 2013. De korte pakket i kufferten, solcremen ligeså, vi er klar til afgang!



      REKLAME - REKLAME - REKLAME - REKLAME - REKLAME - REKLAME - REKLAME

                                                       Husk: Skal I ha' fest - så Til Lykke!!!!

Nå ja, forresten -  til alle jer, der ikke er så tæt på os i hverdagen, og som jeg ikke rigtig har set i de syv måneder, vi har været hjemme, fordi jeg arbejdede det meste af tiden, så vi kunne komme afsted og så tilbringe 5 måneder herover i varmen, for så at komme hjem og arbejde i 7 måneder, for at komme herover i 5 måneder, for at komme hjem og - hey - hvornår får vi egentlig set hinanden - det får jeg lavet om på næste gang vi er hjemme. Der er visse personer jeg har besøgt for lidt, undskyld - det laver jeg om på næste gang, Promise!

til alle jer, skal jeg da lige fortælle, at vi er på vej til et nyt, lille eventyr. Igen, igen - krydsende Atlanten - gab - gab - det er efterhånden lidt gammelt! NOT!. Undskyld, undskyld!

Denne gang sejler vi ud fra Barcelona.

Barcelona, hvor

er større end Jesus (og han er altså ikke ret stor - Messi, altså), hvor la Sagrada Familia står som et stort, kæmpe ufærdigt monument,

hvor Ramblaen summer af liv - mere eller mindre - døgnet rundt, hvor Tapas restauranterne er flere end pølsevognene i København og markederne farverige, som 1000'er af regnbuer!

 ( Der er da vist gået en H.C.Andersen tabt i mig????!!!!!). Og temperaturen er 23 grader - og det er VARME, venner, varme! Det er altså ikke løgn alt sammen her på bloggen  - se selv:

Vi skal pampers i 14 dage på Norwegian Epic. Se billede af skibet her under.

NORWEGIAN EPIC.

 Og det bliver EPIC, kan jeg lige love jer for.

 Æh, undskyld, det var det forkerte billede af skibet, her kommer en lille video i stedet!!!!!

Epic, som jeg skrev. Hør blot her!

Ud over de to store, ”faste” spisesteder, er der ikke mindre end 20 forskellige restauranter, tror jeg nok– lige fra burger til sushi og alt det ind imellem – 35 barer ( deriblandt en IS bar - nej ikke Stryhn's, men en rigtig minus 25 grader C isbar, hvor de servere kolde drinks hahahaha - hik.... – 3 teatersale, alle på størrelse med operaen i København - mener jeg helt bestemt!?!?!?!?!!!!! Bibliotek, vel på størrelse med Central Biblioteket derhjemme????? O.s.v. - o.s.v.
Blue Man Group, Legends, Cirque du Soleil, diverse comedians, hypnotisører, kammermusikere -zzzzzzzzzz - Karaokeunderholdere, Howl at the Moon piano duelling bar - og jeg kan blive ved - underholder os hver aften. Udover - naturligvis - ø-musik på dækket!

For os Dampbørn, er der så, 3 kæmpe vandrutsjebaner, bowling, udendørs fodbold og basketball, shuffleboard på dækket, pool, airhockey, kæmpe klatrevæg, rapelling væg og hvad ved jeg, så det "lille" barn i mig, også kan få noget ud af turen.

Apropos Dampbørn, så kommer jeg altså lige til tænke på min gode ven Kent "Kylling" "Laks" Jensen. Velnok den jeg kender, der er mest damp af alle, så derfor skal han da lige have en plads her "i himmelen". Så kan I jo selv se, hvad der sker, hvis man ikke lærer at slappe af - ind imellem!

Kent "Kylling""Laks" Jensen - Jo, det ER ham!

Forøvrigt håber jeg, det bare kører derud ad for jeres nye, store moderne fabrik i Tyskland. God vind!

Nå tilbage til VIRKELIGHEDEN og sandheden!

Bare så I ikke tror, det er løgn, det der med klatrevæg, fik jeg en til at filme, da Ellis og jeg var på vej op, sammen med et par andre: 

Så kedeligt bliver det sgu nok ikke – og da slet ikke med den vildbasse til kone, jeg har med!

Hvad siger du Rudi????  – mener du, det er mere basse end vild???????? Tjaaaaaahhhh, jeg siger ikke noget, det er sgu nok for farligt!! Jeg har jo ikke ret mange point at lege med - endnu.

Men måske har du ret - for jeg kommer altså lige i tanke om det sidste billede jeg tog af hende, inden vi skulle af sted - jeg deler det lige her også, for en god ordens skyld, så kan I jo selv tage stilling til det der med Basse!

Nå, tilbage til det mere alvorlige..................

Her er så lige et link til jer, der gerne vil være lidt grønnere af misundelse, end I er allerede - bare copy/ paste ind i jeres browser. Så kan I selv tage en rundtur på "vores" lille pram.

http://www2.ncl.com/cruise-ship/epic/overview.

Dyb forkælelse OG - desværre - dyb forgældelse ( hvis der da er noget der hedder det!!???, Dea!)!!!!!!!

Ganske kort får I lige en lille run down på ruten i år! Der er ikke så mange stop, som sidste år, men interessante ser de ud, de 2, der er.

Vores 1ste stop, efter at vi runder havnehovedet i Barcelona bliver så Azoerne. Nærmere bestemt Ponta Delgada, på øen Sao Miguel. Jeg tror forøvrigt onkel Thor og Vibse var nogle af de første opdagelsesrejsende på denne ø!!!!!!!??? Columbus og Thor! En dynamit konstellation.

Så når vi har forladt Messi og alle de andre,  har vi ca. 4 dage på havet, sejlende ned langs den spanske kystline, igennem Gibraltar strædet og så udover stepperne - farvel til aberne, ud til hvalerne, ud til ålene. Ud på bølgen blå.

Copy/ paste linket herefter, hvis I har tid og lyst til at blive lidt klogere - jeg ved godt, at for nogen af jer, er det ikke muligt, jeg nævner naturligvis ingen navne - Michael J, Peter Lykke og Jørgen Kristian, men så spring blot linket over!

http://en.wikipedia.org/wiki/Ponta_Delgada_%28Azores%29

Vores næste stop efter Azorerne og 5 dage på havet - bliver så St. Thomas, U.S. Virgin Island, tidligere en af De Danske Vestindiske Øer, denne frodige og smukke ø, hvor vi finder nogle af verdens bedste/smukkeste strande ( måske lige bortset fra dem Søs og "Fede" oplever lige nu, langt derude på Fillipenserne - øh - Fillipinerne. Håber I har det pragtfuldt derude, I to, som på en eller anden måde rejser mere, end alle os andre - tilsammen - sådan ca.!), mange af dem endda i fjerne, "gemte" bugter, hvor selv den bedste stifinder, ville have haft svært ved at finde dem.

Hvem fanden var det egentlig, der solgte de øer til USA????? Det var da vist en datidens Per Hækkerup! Eller nærmere, Hikkerup? Whisky for olie - fornuftigt!

Fra St. Thomas van Woerkom ( sjov, ik! Thomas, Daaaaaaa!), går det så mod Miami, som vi forventer at ramle ind i, 3 dage efter at have sagt farvel til Charlotte - Amalie, det lade sig være. Og så er vi "hjemme" igen. Og klar til at indtage "Fruen", eller hvad vi nu end finder på!

Så det var ganske kort beskrevet ruten i årets føljeton, I her fik ridset op. Ganske få løgnehistorier (hvis nogen overhovedet) vil finde vej igennem censurens nåleøje, er jeg sikker på - og vi skal jo huske på, at ytringsfriheden skal forsvares med alle midler - så hvis I ser nogle "specielle" tegninger her i bloggen, så ved I hvorfor!

Nå, men allerførst skal vi jo med RYAN Air til Barcelona, som venter på os, er jeg sikker på.
Så spændte ankommer vi til Billund Lufthavn ved 17 tiden. Vi får sagt farvel til Michael, vi ser ham snart igen, han flyver over og fejrer jul/ Nytår og står på ski med os, så det er kun moderen der fælder tårer over afskeden - skal jeg da lige love for!
Hun må elske ham helt vildt!!!!!
Eller er det glædestårer? Nu skal hun jo ikke mere servere kaffe til ham om morgenen - nu er der kun EN der skal vartes op!??? Og hvilken en!

Ellis har pakket kufferterne til perfekthed - hun er jo også ved at have øvelsen - og vi bliver booket ind til afgang, uden at skulle betale ekstra!

Ventetid, inden vi boarder - zzzzzzzzzzzzzzz!

Hvorfor bliver man ALTID SÅ sulten, når man rejser????
Med det samme jeg sætter benene i en lufthavn eller på en banegård, begynder maven at knurre!
Er det omgivelserne der "presser" os?

Er det kedsomhed? Eller er det bare sådan?

Jeg ved i hvert tilfælde, at de 15 frikadeller, Ellis havde stegt, inden vi tog hjemmefra var væk, 10 minutter efter vi var booket ind til afgang! Velbekomme.
Så er der afgang:

Ellis har booket os ind på en pension lige smask, midt på Ramblaen - Pension Picasso, lyder det flotte navn. 215 kroner for en overnatning - Ingen morgenmad, dog!!!!!!!! Hvad fanden er den af???? Til den pris!?
Inden hun bookede, læste jeg reviews for pensionen - lød sådan her: "Prostitutes tends to lurk around the front door." - da jeg læste det, var der ingen tvivl - book det, Ellis, og det med det samme, råbte jeg inde fra soveværelset!
Det ligner mistænkeligt det sted, Rudi, hvor vi så Lundberg komme ud, med et STORT smil på læben, for en del år siden, vel at mærke, med en ikke ret tung pung – det være sig både den ene OG den anden!!!!!!!
Senere skal I nok få et lille indkig i, hvordan Pensionen tog sig ud. Men ved I hvad? 215 kroner, i en storby, midt på Ramblaen, med luderne tæt på, hvad mere kan man forlange??????? En Tapas restaurant lige om hjørnet, måske - og tro det eller lad være - det var der!

Nå, Ryan Air.......... - skal vi mon stå op? Skal vi betale for at tisse? Skal vi tisse i bukserne? Er der sæder i flyet? Er der en pilot? Strejker de? Når vi med skibet?

Er du forvirret, så følg med i næste afsnit af ............... kan I huske den serie ( ja, nogle af jer kan nok, andre af jer var ikke engang født endnu og få af jer var ikke engang i tankerne!!!!! )? Sjov, sjov, sjov.

Efter et par timers ubesværet flyvning, hvor jeg slet ikke skulle tisse og Ellis ganske ubesværet og hurtigt fandt sin plads i flyet, uden at spørge, hun kiggede blot op!!!!!! - se her

landede vi i Girona Aeroporto

 - som ligger små 70 km fra staden.

Regnvejret havde vi desværre taget med os fra DK, men - puh-ha - varmt var det da. Et par og tyve grader. Vi svedte, som små heste! Især Ellis, som oveni temepratur chocket vist nok fik en indre "hedning", da vi steg ud af flyet. Og så rejste vi jo i vores skitøj! Det var der ikke plads til i kufferterne! -Jeg kunne sgu heller ikke rigtig forstå, hvorfor de kiggede sådan på os, da vi checkede ind - de der skistøvler er sgu da ganske ubehagelige at ha' på, når man skal flyve!

Vi steg på en propfyldt bus - hvidløgs ånde og svedige kroppe - uhmmmmm, lækkert, 12 euro pro persona, som så på en halvanden times tid, kørte os ind til centrum. Ud med bagagen, vade rundt med samme, for at finde en udgang til taxi holdepladsen. Ind i en Taxi, håbende, at man ikke blev taget ved røven eller næsen - your choise - økonomien hernede er jo ikke en af de aller bedste - selv catalanerne vil nu ikke være Spanien bekendt

Trouble brewing?

og 14 euro senere - med drikke penge, stod vi foran Pension Picasso. Lige smask, pladask, midt på Ramblaen. Lidt før midnat, svedende, lidt trætte, sultne, MEGA sultne og tørstige!

                                         

Check in på Picasso var sgu som taget direkte ud af en Humphrey Bogart film:

Cigaretrøg, svedige kroppe, "receptionisten" i en hvid ( havde den vist været engang) wifebeater, bag en skrank, hvorpå utallige drinks og kaffekopper havde balanceret, fedtet hår, ansigtet og kroppen ( fed forøvrigt) glinsende af sved, accent, mystisk, ikke til at forstå.....
Nå, men ingen politi, ingen gangsters, ingen pistoler.........
Så lidt før midnat var vi booket ind på værelse 9  ( kontant betaling, men jeg er sikker på, at han opgiver det, til det spanske skattevæsen!) – toilet på gangen – bruser ligeså – Dkr 215 – men så var det også inklusiv larm fra gaden og prust og støn inde fra naboen – som vist nok hed Store Åge!!!!

Hvordan jeg ved det??????

Jo, jeg synes jeg hele tiden, i løbet af natten, kunne høre en kvinde stønne, råbe, mumle: ”Åge, åge, åhe, tu Grande”. Så derfor.

Nå, men trods det sene tidspunkt, især for os to, som oftest er til køjs, før solen runder nordvest her i sommertiden, trods de små dryp, der kom fra himmelen, trak Ramblaen jo - og maven knurrede vredt - den ville have tapas, og drøblen, San Miguel. Så vi fandt den lille hyggelige tapas restaurant, som lå lige om hjørnet til hotellet, eller hvad vi nu end skal kalde det.

Babysquid og assorted tapas lød bestillingen på, samt en sangria og en kold ”a drengs øl”. 22 grader uden for, så koldt var dejligt. Og det var en STOR en!

Efter denne hyggelige, men MEGET sene snack, dryssede vi ganske kort ned af Ramblaen – det var nu blevet lidt (meget) efter midnat, men der var sgu stadig mennesker i barer, restauranter, på hjørner og torve – hyggeligt - hyggeligt! Desværre var det lidt vådt – men pyt ( regnpyt – hahahaha). De små,  og jeg mener små, fyrretræs senge på Picasso kaldte.

Vi havde jo en lidt forstyrret nattesøvn, mest p.g.a. Åge og hans damebekendtskab, men ellers fint nok. Så vi vågnede nogenlunde friske og udhvilede, og så var det ud at finde morgenmad.

Indkøb af rødvin og øl og gin skulle jo også foretages, ligesom vi plejer - det sparer os jo lige for et par $'s, når aftenhyggen og "før dinner" drinksene skal indtages, inden aftensmaden ( naturligvis, for det var jo "før dinner" drinks - Stupid!) og den derefterfølgende (nyt ord!) underholdning. Så fra morgenstunden gik den vilde jagt på et Supermercado, der havde åbent og som solgte ud af de bedste og mest prominente vine - for dem skulle vi jo da ikke have nogen af. Nej, det blev til 6 flasker Rioja - den med snorer omkring, en flaske Bombay gin, 1 liter Sangria til fruen og så en 6 pack San Miguel. Gemt i kuffert og rygsæk, vandrede vi ( for at spare 10 euro) med bagage og det hele ud til skuden, som ventede på os. Vi kunne se den inde fra Ramblaen - men hold da kæft, hvor var der langt derud, med de forbandede rullekufferter.

                                    

Tiden er ved at være nær, kære venner. Vi vandrer ombord på Norwegian Epic. Hvad bringer hun mon af spændende oplevelser - hvis nogen -, her de næste 14 dage? Hyg jer nu, medens vi bliver forkælet i hoved og røv, samtidig med, at vi sejler mod varmere himmelstrøg og finder ammunition til endnu en post på bloggen!.

Tro det eller lad være - MIDT ude i Atlanten.

1000 knus, kram, kærlige tanker og smil.

Johnny

P.S.
I må meget gerne skrive en kommentar i kommentar boksen, hvis det kan lade sig gøre,  så vi kan følge med i,  hvad I går og laver.

Love, Peace og alt det der!