Hverdag i Boca.

Hej alle sammen - igen! Desværre for sidste gang i denne omgang. Håber I kan holde varmen! For det kan vi nemlig godt.

Solen skinner, det er varmt, arbejde er der intet af (heldigvis), stranden er tæt på, hvad skal vi dog give os til?

5. November 2012.

Efterår i Boca!

Nå, ikke flere misundelsesværdige posts (da især ikke på denne årstid!)

Tiden er ved at rinde ud!
Det er egentlig sjovt nok, at det altid falder sammen med den sidste blog!?

Kan I huske, at jeg sidste år lovede jer endnu et lille kapitel i "føljetonen", HVIS jeg tabte til Ellis i tennis. Jeg lover det samme i år! Og det viser sig, at miraklernes tid ikke er forbi - endnu!

Forleden dag skete det igen! Med hænderne bundet på ryggen (tricks, jeg lærte fra læsningen af "Fifty Shades of Grey"!), måtte jeg bide i det sure æble og indrømme, at overmagten var for stor (ligesom mange af jer, oplevede under de Paralympiske Lege 2012). Så I får lige det sidste kapitel fra vores lille vinterhiatus, inden det går hjemover - lige om  lidt. Æv! Bæv! Bussemand! Sure tæer i saftevand!

15 Feb. 2013.

Det værste er sket!
Flybilletterne hjemover er lige bestilt - lander i Billund den 28. februar, hvis ellers vi når flyet i Chicago, hvor vi kun har en lille time til transfer - 150 dage på stranden er forbi!

Nå, tilbage til løgnhis...... æh, øh jeg mener, tilbage til: Hånden på biblen og "The Truth and nothing but the Truth!"

Min Tracfone telefon er fyldt op med de famøse 299 minutter - lad os se, hvad der sker med dem i løbet af de næste 4-5 måneder.????? Any guess? Mit nummer er 561-234 - 4................Kan altså ikke huske det! Og det er der vist mange andre, der ikke kan!


Det er dagen før præsidentvalget!

Vi skal snart fra borde.
Så er vi "hjemme" igen og

                                                                       Tro det eller lad være!

STOLENE stod der sgu endnu - på eksakt samme sted, med de eksakt samme bølger, ( som I kan se) eksakt samme sand, eksakt samme vand .... Ok, Ok, måske er det også det eksakt samme billede, som sidste år?????? Godt så, men her er de nu alligevel!

Som fortalt dokkede vi i Miami meget tidligt om morgenen. Efter et "hearty" morgenmåltid, var det tid til at gå fra borde. Vi fik sagt pænt farvel til vores norske kaptajn, den italienske 2.styrmand, den russiske security guard, den filippinske senge "redningsmand", den indonesiske "ommelet laver", den engelske komiker, den amerikanske danser, den tyske dykkerinstruktør, den ungarske fitness instruktør, den svenske fotograf, den pakistanske maskinmester og den danske bingo opråber!


Immigrationen gik vi glat igennem, ligesom sidste år. Heldigvis. Vi ( eller rettere - JEG) slæbte selv al bagagen af "kutteren", så vi var to af de første, der spadserede fra borde. Og så var det jo bare at vente, til Monique, Ellis' veninde,  kom drønende i Bimmeren, for at samle os op og så hjemover til Boca.

Men – men – men – det tog lidt længere tid end beregnet for hende at hente os – thi hun troede, at vi sejlede ind til Port Everglades ( Ft. Lauderdale ) i stedet for Port of Miami - så der stod hun og her stod vi!

Daaaaaaa..... Men heldigvis skinnede solen, det var varmt og Ellis' Kindle var ladet op, så "No Problem". Ventetiden blev brugt til at læse "Fifty Shades Freed" (den sidste af Fifty bøgerne....)! Just kidding.

Ellis får gode ideer! Håber jeg!

4 timer senere (sådan cirka), er vi så endelig på vej opover. Igennem downtown Miami, hvor de hjemløse spytter på vinduerne, når vi holder for rødt, for så at vaske forruden ren formedlest $1, ud på I 95 - nordpå – bilos, trafik, varme, 826 Palmetto frakørselen – pain in the butt , KØ – som altid - sgu akkurat ligesom sidste år, og alle de andre år, hvor vi har taget denne tur fra Miami og opover (det blev faktisk til ca. 20!). Men trods alt, hyggeligt, vinduerne ned og "spasser"-armen ud i den friske - bop-bop- luft. Og "knæveren" går på pigerne.

Vi "lander" i Colony Point, Boca Raton, off Yamato og Clintmore en lille time senere. Moniques hus.

Det er mig nederst til venstre.

Just kidding! Rygterne går, at det er Adam Sandler, der bygger her - lige ned til vandet, men kun rygter! Jeg vil jo nødig fortælle jer noget, der IKKE passer!

Her har I så Moniques hus.

Huset har Ellis og jeg fået lov til at låne, de næste par måneder!!! Vi har et badeværelse på størrelse med Plantagevej 8, et walk-in closset større end stuen på 8'eren og et køleskab der passer mig helt fint! Ja, faktisk akkurat ligesom i denne her, som mange af jer jo nok nikker genkendende til................





Det så faktisk ret sjovt ud, da Ellis pakkede ud, og hængte vores tøj op derinde - inde - ind - in - i

 - et par shorts - 2 par hylere - 1 t-shirt - 1 skjorte, 1 kjole, 2 par trusser (meget små!), 1 bluse og en brystholder (meget stor).

Det fyldte ikke meget, undtagen brystholderen, naturligvis - den rørte næsten gulvet! Neeeej, Johnny!!!!!!!!!

Jeg kan kan forstå, at Vestas aktien er steget lidt, medens vi sejlede på havet, Peter Lykke. Det er måske derfor du har købt billetter til Filippinerne her til jul? Husk nu – de kan falde igen! Rigtig god tur til jer – og hils Søs og ”Fede” mange gange.

Den ene dag ligner jo mere eller mindre den anden, da først vi er kommet ind i den daglige trummerum igen. Så den ene dato ligner jo også mere eller mindre den anden, så her får I, i vilkårlig rækkefølge, oplevelserne. Spænd sikkerhedsselen!

Så har vi fået os installeret - det tog under tre minutter. Og så glad er jeg over endelig at bo i et hus med swimming pool!

Efter at have set dine, Maria, super skønne, jumpfotos fra Australien og New Zealand, blev jeg enig med mig selv om, at det IKKE kun er jer unge, der kan det ( jeg fandt så også ud af, at der ikke kom meget luft under fødderne - ca. 2cm, når jeg hoppede, så derfor fandt jeg denne løsning! Og landingen var uden risiko.

Jeg vil også være med på et jump foto.....

Kufferten tømt, computeren ladet op, I pad'en spiller musik, køleskabet fyldt op, sengen redt, terrrasse døren åbnet, lejet en bil, meldt os ind i Lifetime Fitness, Happy Hour med Grandma og Drake, men som enhver anden person ved sin fulde 5 ville gøre, frygter vi jo også - efter 14 dages top forkælelse - naturligvis hverdagens komme. Og ganske rigtigt - den rammer os som en forhammer! AAAAVVVVVVV!

Vi er tilbage til "same old", kedelig rutine - I ved -selv plukke appelsinerne ned fra træet i baghaven til morgen juicen 

 

selv plukke bananerne, som bruges til frugt-smoothien,

som Ellis laver så velsmagende, blandet med et par mango frugter, som er faldet ned af træet ved siden af citrontræet, mixed med lidt kokosmælk fra "nødderne",

som jeg selv har hentet fra palmetræet, som står ved ved siden af papayatræet!

Jo, det var lidt af en opgave at få de der "nødder" ned, men se lige her, hvordan jeg klarede den sag. Ingen udfordring er for stor for "abekatten" JB!









"You are NUTS Johnny, det er sgu da farligt!!!!!! Råbte Ellis.

- ja, ja, ja, ja ............. jeg ved godt, det er farligt og, at det ikke lige ligner mig på en prik, men solen har jo skinnet og jeg er altså blevet lidt (meget) brun.
Og al det indiske snak, I kan høre i baggrunden, er naboerne, der samtaler - de er alle fra Indien ( SURPRISE!) - de ejer 7 7-11 forretninger her i Boca, eller er det 11?????? Mange i hvert tilfælde. Hold da op, hvor er du sjov, Johnny!

Så er det til korset!!!! Krybende på blødende knæ..... nej det var IKKE mig i videoen, her ser I, hvordan jeg klarede opgaven - og det var altså heller ikke UFARLIGT! Man kan jo få en kokosnød i knolden - det ved Christina alt om! Desværre er I nødt til at vende skærmen...... eller hovedet!

Tidligt op og afsted til klubben. 2 timers workout - 1 time spinning og 1 times løftning  - og så det bedste............45 minutters "stretching" foran vinduerne, ind til Zumba klassen! Det er meget vigtigt at strække ud efter en hård omgang træning, læste jeg, da jeg tog Personal Trainer eksamen sidste år - og det har jeg ikke glemt - sidste år var det 30 minutters stretching - jeg har forlænget det i år, efter megen tids studier udi emnet!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Det var simpelthen nødvendigt!

Shower, dampbad og så op på jernhesten og hjemover. Varmt, solen skinner. Stopper lige ind langs kanalen - nej IKKE TV2, men intercoastal og læser en avis (af den gratis slags), medens jeg nyder "the wildlife" -

En kæmpe yacht tøffer stille og roligt forbi, en grøn iguana kikker forundret på mig, en snapping turtle stikker hovedet op for at trække lidt luft eller for at se, hvem fanden jeg end er???? Et par manatees stikker næsen op for at sige "go'daw", en fiskehejre står ganske roligt og venter på bytte - meget rolig, en havørn dykker ned og fanger en fisk MED DENS ENORME KLØER......well, nå, måske var det kun en høg med små kløer, well, nå måske var det kun en pelikan med sit store næb, well, nå måske er det kun en havmåge, der er på jagt efter bytte. Den flyver i hvert tilfælde!

Talende om fugle - så kommer jeg lige i tanke om, den vel nok mest berømte og velsmagende fugl herover - ja, måske lige bortset fra kalkunen, naturligvis - nemlig, COSTCO's rotesseri KYLLING - her set i fuld vigør.

Pipperen, klar til at blive FLÅET!

Ved I hvor mange Costco ( som forøvrigt er USA's svar på Dagrofa (eller er det omvendt????) - bare sådan ca. 100 gange større, altså pr. butik) sælger af disse kyllinger om året?????? Hold nu fast!

50.000.000 ristede pipfugle om året!!!!!!!!! No kidding! 50 MILLIONER...............!

Det ville ikke være dårligt, at komme ind i varmen hos dem - altså Costco - ikke fuglene, med en lakseside eller to, hvad Kent???????

Denne lille pipfugl er grundlaget for vores eksistens her i det sydlige Florida.  

$4.99.

Fundet til de penge. Simpelthen. Frokost nok til en hel uge - kyllingewrap a la EJ. Morgenmaden ved I jo hvad består af - og jeg kan fortælle jer at aftensmaden er ligeså "spændende" - spaghetti med Heinz. Gab! Det var sgu lidt sjovere på den store båd!!!!!!!

Som den entrepeneur jeg jo nu engang er, prøver jeg så her at konkurrere med Costco, for at se om jeg kan gøre det ligeså godt, for så kan jeg jo starte op derhjemme i lille DK, og måske sætte som mål - 5000 solgte kyllinger???????

2 kyllinger - det er mig til venstre - just in case, I ikke kan kende forskel.

Det kunne jeg ikke - først måtte jeg betale $6.50 for fuglen og så bruge tid, gas og en øl (til pipperen) og to til mig, før hun kunne serveres for fruen......................og så var den naturligvis slet ikke på højde med Costco's anyways. Så hvad skal vi så finde på, Aksel - millionær vil vi jo værre - men tiden er sgu ved at løbe fra os! NOT!

Billedet af fuglen og al den snak, får mig forøvrigt også lige til at tænke på snowbirds'ene, som også er på vej herned oppe nord fra. De flyver - naturligvis. ellers var det vel ikke snowbirds????? Men deres biler ankommer sådan her

Biltransporterne står i kø på A1A for øjeblikket, for at læsse deres biler af - altså de, der ikke blev taget af superstorm Sandy - man mener at omkring 250.000 - tohundredeoghalvtrestusinde biler blev totalskadet under blæsevejret!!!! Brugtbil priserne er steget helt vild af den grund - så der var vi lige uheldige igen, for jeg havde faktisk tænk på at købe en lidt ældre bil til at tuller rundt i, men - nope - ikke i år.

Jeg fandt ellers denne her i Miami, men prisen var altså for høj..........det var bilen så ikke!

Og ikke nok med bilerne - læste her forleden dag, at ca. 65.000 både blev ødelagt. Så det blev altså heller ikke til en båd i år!!!!!!!!!!!!!!!

Kyllinger, brugte biler, ødelagte biler, både - og - Costco, appelsiner, bananer, kanaler, ørne, tiden flyver afsted, hvem har vi svigtet?????
Hvem har vi glemt i al vores luksus?
Hvem har vi svigtet, medens vi lever livet i "sus og dus"?

"FRUEN"!!!!!!!

Det er blevet tid til at besøge hende igen. Jeg er sikker på, hun har savnet os, og er faktisk lidt nervøs for, hvad hun har fundet på denne gang, medens vi har været væk. Sidste år konverterede hun jo til Islam! Kan I huske billedet????

Fatima - "FRUENS" islamiske navn!

Hvad sker der i år, mon?
Lad os finde ud af det. Elementært, min kære Watson!
Vi hopper adrætte på cyklen og kører, med knude i maven, ud til "FRUEN" - hun holder 6 miles væk. Så tæt på og dog så langt fra - ligesom håndbolddrengene var det!!!!!!!!.

Hvad skuer mit øje, da vi nærmer os Uncle Bob's ( ligesom Box It derhjemme). En forandret og større "FRUE"????? Kan det være sandt?

Åhhhhhhhh, NEEEEEJ!

"FRUEN" (også hende her) har trøstespist, medens vi har været væk...............ja, decideret "Pigged out" har hun. Hun er blevet overvægtig, ja faktisk - obese ( måske ikke efter de nye BMI tal, dog!). Se blot her.

 

Nåh, pyha - det var altså ikke hende - heldigvis - jeg har jo også nok i En af slagsen. Hun havde blot gemt sig - og heldigvis LIGNEDE HUN SIG SELV, og alle var glade.

Så glad var fruen, igen i år, over at gense "FRUEN"!

Well, well, selvfølgelig lignede hus sig selv, denne smukke, skønne, rummelige, kraftfulde kvinde (nej, det er ikke Ellis, jeg snakker om!), men jeg kan godt mærke og se, at årene og savnet tynger hende (nej, det er altså IKKE Ellis jeg snakker om!)

Hun er ved at gå op i limningen flere steder ( nej, det er IKKE...........ha-ha) - det sker jo for kvinder! Rynkerne bliver flere og dybere ( Nej, det er altså........) - udsat for naturens luner 24-7 takes it toll, intet unaturligt i det. Hun er falmet lidt ( Nej, der er stadig ikke......), blevet lidt grå hist og pist - ligesom os andre. Men heldigvis er det er kun hendes ydre, der bærer mærke af tidens tand. Hendes indre, hendes hjerte, er stadig på rette sted. Håber jeg. Og slår som en 18 årigs. Nøglen i tændingen - og - INGENTING - dreje igen - INGENTING. Ingen tik-tik!
Et yderst vanskeligt kirurgisk indgreb er åbenbart nødvendigt. Brystkassen åbnes med et snuptag, inde fra førerkabinen. Efter en minutiøs grundig undersøgelse, stiller Dr. P - nej - Dr. JB - diagnosen, at "FRUEN" har opbrugt AL sin opsamlede energi, medens vi har været afskåret fra hinanden. Så gode råd var dyre - Ny Pacemaker - Bennet Auto Supply - 12 Volt - $126 - og så var hun så god som ny - IGEN. Pas på Krudt, jeg "hugger" måske dit job hos Toyota!!!!!

Årene har dog trukket sine spor, mærket hende for livet. Jeg finder ud af, at synet ikke er, som det har været og skal være ifølge reglerne. Det venstre øje er svagt! Det højre kan ikke blinke. Igen kræver det et mindre indgreb. Lasik operation og Dr. JB har skiftet hendes iris ud med en ny - og synet er 20 - 20 igen! Hun ser lidt dehydreret ud, synes jeg, så lidt væske hældes i hende og hun er klar og frisk til at opleve verden igen - ifølge Garp!

Så det gør vi så. Altså oplever verden. Den, der er lidt tæt på, for hun er jo en dyr dame at fragte rundt! Hun drikker lidt for meget! Vi smutter en tur ned til Ft. Lauderdale, for at se, om vi kan finde min "ven" fra sidste år! Kan I huske ham? - ellers får i ham lige engang til 

Det lykkedes sgu.
Men i år havde han rigtig taget sig sammen! Motionen havde stået i højsædet for ham hele vinteren, tror jeg, for at glæde mig - måske?

Så her har I ham i fuldt udstyr......Vi skal ud at vandre en tur! Gad vide, hvad han mon har i rygsækken.

Kunne faktisk godt ligne Jørgen Kristian i shorts?

Dagligdagen går jo, som den plejer - nu efter vi er blevet "hjemløse" og har indtaget "FRUEN" igen. Kaffe på "sengen" klokken 6 am. Nyheder og FBook checkes, emails, blog, og så ned i parken, hvor der bliver parkeret for dagen, medens vi "strander" den, The Gym, cykelture, ture til Miami med tri-rail (  Floridas "a nebel gris") osv.

Det var forøvrigt en usædvanlig varm dag her midt i december - varmt og humid, ligesom en sommerdag i juli. Det viser  sig også, at 2012 har været det varmeste år i USA's historie! Er der nogen, udover Al Gore, der siger Global Warming? Klima.....forandring....? Fryser I?
 
Senere på ugen, nærmere bestemt lørdag aften, var vi til koncert i Mizner Park ( en udendørs koncertscene i Bocas "High End" Shopping Avenue), hvor Gavin de Graw og Phillip Phillips – American Idol vinder sidste år - gav den hele armen på en perfekt South Florida aftenstund. 25 grader, ingen vind. Flip flops og t-shirts, til ud på den sene, stjerneklare, aftenstund.

De nye "I" tider er ankommet!
Det var ganske interessant at se publikummer svaje til musikken, med deres Iphones i vejret, sat på lys. Jeg husker tydeligt de koncerter, jeg gik til for "nogle" år siden, da foregik det med lightere i hånden i stedet.

Det ligner sgu da QRD, ham med håret, til venstre.

Jeg har fået fortalt, at da Aksel og Arne Uller gik til koncert, og "svajede" til musikken, foregik det med fakler - er det mon sandt?????? Ja, som tiden dog går!


Ugen efter, var der Art Show i Delray Beach - små 10 miles herfra. Flip flops, rygsæk med madpakke og et par Natural Light i zip-lock med isterninger og så er vi klar til afgang. Hoppede på jernhestene og begav os afsted. Ud til A1A og så langs med stranden op nordpå! Hyggeligt. Det ene slot efter det andet passerede vi forbi - og der bygges stadig. Surferne lå derude og ventede på den perfekte bølge ( som aldrig kom!). Løbere, vandrefolk, cykelryttere, rollerbladers, åbne Porcher, Ferrarier, RR's, Bentleys, Harley D's og andet godtfolk befolker A1A i weekenden - her kommer alle, der vil ses - og så os!
Vi havde en rigtig hyggelig dag, sammen med alle hundene! Ja, hundene!
Delray siges at være The Dog Capital of the US - hvorfor ved jeg ikke, men de følgende billeder giver jer måske et lille hint!

Multitasking - så det MÅ være en mand!

Er det Onkel Bent's vovse, Bjarke M?

Hovsa -så blev det sgu også lige pludselig  jul - og en glædelig en endda - her vores lille træ. Ingen gaver i år - nothing new!

Og NYTÅR - All the best wishes to everybody!

Jeg fik denne indbydelse i posten. Jeg ville ellers have inviteret Ellis og 20 venner med denne aften, men jeg havde altså ikke lige $50.000 lige her og nu. OK - vi havde dog fået 2 flasker Jeroboam of Cristal Brut Champagne og 2 Magnum flasker Vodka med i prisen!!!!!!LOL!
Well - Googlede lige champagnen - den koster dog små $3000 pr. flaske, så man bliver da ikke taget fuldstændig ved røven!

Vi - eller rettere Christina (Kaj Ove og Kirstens datter - og en dejlig en af slagsen!) og Ray (hendes kæreste, også en dejlig en!) - har fået besøg af Kaj Ove og Kirsten. Verdens skønneste mennesker ankom med VERDENS GRIMMESTE KUFFERTER!

Jeg hentede dem i "Fruen", i Ft. Lauderdale lufthavn, som en mindre overraskelse. De var så imponeret over Fruens rummelighed og charme, at de selv et par uger efter lejede en - naturligvis  - STØRRE OG FINERE RV, og kørte på oplevelse sammen, ned over Keyerne, hvor vi forøvrigt stødte på dem, ikke langt fra Key West, hvor de uprofessionelle RV campere, som de jo var - ikke havde sovet i to døgn, fordi det havde været alt for varmt inde i camperen! "AC'en virker ikke, det lort!", sagde Kaj Ove!!!!!???????


Nu er han jo ikke den allermest fingernemme eller praktiske gris ( bop-bop), vi kender, så jeg såede straks lidt tvivl i bægeret der.

"Lad nu lige MIG se. Jeg har jo camperet med en RV FØR! Og med succes! Ja, jeg lever jo i en! - Sove, det gør jeg da HVER nat! Også uden at svede."

Nej, nej! DE havde skam læst hver en instruktionsbog, de kunne finde i camperen, både forfra og bagfra - på engelsk og spansk og dansk - "LORTET VIRKER bare IKKE, Johnny"  - sagde Kaj Ove - næsten grædefærdig og med poser under øjnene ( af naturlige årsager!)!

Systematisk checkede jeg alt, og det tog ikke lang tid - ca. 3 sekunder, før jeg fandt fejlen:

                                           Kaj Ove havde simpelthen bare glemt at tænde for strømmen!

Og derefter sov de godt til deres dag brød frem!

Vi havde nogle hyggelige dage sammen på Key West. Det gik op i pjat det hele.

Men også lidt alvor!

Vi har inviteret dem op til BBQ - og hæsblæsende ankommer de en fredag aften medbringende steaks, salat, majskolber, vin, øl, kaffe og kage og godt humør.
"Mutti" - altid opmærksom på detaljer, udtrykker; "Vi har altså lige kørt fra Esbjerg til Tønder for at spise en steak lavet over grillen, drikke et par glas rødvin og så kører vi lige tilbage til Tønder igen om lidt!" That is USA for you.

OK, OK - I har ret! Det ER ikke alt, hvad jeg skriver i bloggen, der er sandt. Jeg skrev i sidste blog, at Ellis var ligesom en vulkan - det er nu ikke sandt - hele tiden. 

Efter oplevelserne med de aldrende, udslukte vulkaner på Azorerne, fik Ellis også den ide, så nu har piben altså fået en helt anden lyd - ZZZZZZZZZZZZ

Januar startede, og vi havde booket skitrip til Colorado! Vi "fedede" den i en uges tid. Michael var kommet over midt i december, så han tog lige med derud! 4 dage i Keystone og tre dage i Vail. De sidste tre dage var det koldt som aldrig før - nattemp. var nede omkring -40 grader C.

Det her var udsigten fra lejligheden en tidlig morgenstund, da vi stod op! 3 ulve på rad og række! Hvad giver I! En ornitologisk sensation! (en sensation i hvert tilfælde!)

Ulve i Keystone?

Det kunne da IKKE passe, at både Danmark og Colorado skulle have spottet ulve på samme tid?????

Ved hurtig Google search, fandt vi dog også ud af, at den sidste ulv set i Colorado, blev kørt ned i 2004 og var en stray ulv fra Yellowstone National Park. Så det var nok ikke, måske ikke, temmelig sikkert ikke ulve........ Vi var ellers oppe at køre et øjeblik! Måske vi ville blive berømte??????
Det viste sig at være Coyotyes istedet - men de er altså også FARLIGE!


Og sådan så det ud, da vi kom op "ovenpå".

Morgenudsigt - FLØJL og ny sne!

Vi ankom klokken 4 om natten. Havde taget en "Red Eye" flyver - det var billigst!
Sol og sne ventede på os, da vi slog øjnene op - 4 timer senere. Op på pisterne. Lækkert. De lover sne i morgen. Indkøb til lejligheden med Michael - en oplevelse i sig selv. Ikke mindre end tre indkøbsvogne blev fyldt op - og det til randen ( og de er altså lidt større end dem i Bilka!) med alskens sager. Lige fra Natural Light til Natural Light! Den står på råhygge i aften, når pejsen tændes.

Vi havde nogle fantastiske dage, med tre afstikkere til Vail, hvor solen skinnede, og det havde sneet om natten. Back Bowls here we come.

"Vail's Seven Legendary Back Bowls, including Sun Down, Sun Up, Tea Cup, China, Siberia, Inner Mongolia and Outer Mongolia, are a touchdown for winter enthusiasts. The 5,280 acres that span the front and back-sides of Vail Mountain offer arguably some of the best skiing and riding in the world."

Moguls i China Bowl.

Double Diamond. Moguls. Powder. Blandet med tæt skov. Fra morgenstunden. Lårmusklerne får en brat opvågning - åndedrættet ligeledes, her oppe i højderne - 3.5 km. Jeg er sgu lidt (meget) stolt af dig, Ellis. Ser ikke mange på næsten 60 ( ha-ha ) heromme i Back Bowls. Faktisk ingen - i din alder. Og så lægger jeg mærke til, at de fleste altså har snowboardertøj på - det siger jo ikke så lidt! Hvis vi vel at mærke kan få øje på dem inde i skoven?

Det var sgu så koldt, at batterierne i videokameraet simpelthen mistede al power i løbet af 0,5, så desværre får I ikke mine hop med for i år, men heldigvis har jeg nogle i arkivet, så her får I lige et jump af de store.

Nå, det var sgu vist ikke den med mig, men Michael. Den, hvor jeg jumper endnu
længere og højere, kan jeg altså ikke finde, men så får I denne her i stedet, fra i år.

Fra minus 33 til + 28 i et snuptag. Nogle dejlige stunder på ski blev på 3 timer, skiftet ud med strand og varme og "FRUEN". We are back. Michael har en uge tilbage inden det går hjemover til kulden. Og vi tager til Miami og nyder lidt grafitti!

Kan I huske krabben fra sidste blog???? Nu kan jeg lige pludselig huske, hvor jeg har set den før. Nemlig her.




Efter tre år har Ellis ENDELIG fundet ud af, at svedeturene hun får ind imellem, faktisk IKKE er Hot Flashes grundet overgangsalderen, men simpelthen - SIGER HUN - fordi hun fiser rundt og varter mig op hele tiden. Hvad er det da for noget sludder!


Her på falderebet lige et par tips til jer, der vil RV'e den på et eller andet tidspunkt i jeres liv!
Når man bor i en RV - med begrænset plads og alt det der, er man simpelthen  nødt til at have en arbejdsfordeling, så tingene fungere til begges tilfredshed og man ikke hele tiden er i vejen for hinanden. Så efter tre års vinter RV oplevelser, er vi heldigvis - og uden skænderier og uoverensstemmelser - nået til denne fordeling (mener jeg helt sikkert!)

feje gulv - Ellis
rede seng - Ellis
brygge kaffe - Ellis
servere kaffe - Ellis
lave morgenmad - Ellis
lave aftensmad - Ellis
lave frokost- Ellis
vaske op efter morgen mad - Ellis
vaske op efter aftens mad - Ellis
vaske op efter lunch - Ellis
vaske op efter eftermiddagskaffe (som vi aldrig får!) - Johnny
vaske tøj - Ellis
pumpe cykler - Ellis
skifte hjul - Ellis
Fylde køleskabet op med Natural Light - Johnny


Disse uskrevne REGLER tager vi ( eller rettere - JEG - nu med hjem til Plantagevej 8, og ser om ikke vi kan fortsætte den "gode tone" der!????????????)

Kære venner.

Det var det - 150 dage med sol og sommer og frihed, skiftes nu ud med 215 dage med arbejde! Love it!

Ha' det nu godt allesammen - vi ses lige om lidt! Gi' et klem, smil, be happy! Håber I har nydt historierne!

Det var de stranddage! Love and Peace!

Johnny.

P.S.
Der var 298 minutter tilbage på telefonen! Spild af penge! Hvornår lærer jeg det?

PPS.
Og så får I lige den her fra Superbowl Sunday - jeg synes, det var den bedste af alle! It's fun getting old!


PPPS.

Og så lige en TAK - af de helt store - til Ellis, for endnu en fantastisk oplevelse!

LIVE MAS!

St. Thomas til Miami.

HAAAAAALLLLLLLLLOOOOOOOOOOOOOO!

Alpenhof i snevejr!

Nogen af jer husker denne "hilsen" ganske vel, når skifolket vendte hjem til Alpenhof efter 3 timers afterski med FULD hammer på Hinterhag, for at nyde den - ALTID - velforberedte og velsmagende aftensmad. Det være sig Chili Con Carne, Gullash a la Alpoenhof, JBJ's famøse pebersuppe, Spaghetti Kødsovs eller hvad ellers vi kunne finde på at tilberede af kulinariske retter, de 3 dejlige vintre vi var der.

Op fra skikældren kom de glade unge mennesker - vraltende, råbende, syngende ( Anton, Anton), skrigende, ofte med skistøvlerne på ( fordi de ikke kunne bøje sig ned og tage dem af) - ja, og nogen anede slet ikke de havde dem på.

Haaaaaaaaalooooooooooo lød det ud over det ganske land!

Stemning i top!

De eneste to, der aldrig kom op af skikælderen, var Jørgen Købmand og Kredde "Bagersvend" - de havde hver konsumeret - mindst - 7 Jagerthe oveni alt det andet, de havde væltet indenbords, så de blev hængende i kælderen NATTEN over - de kunne simpelthen ikke GÅ op af de stejle trapper!

Men man forstår godt, hvorfor man kan blive grebet af stemningen dernede, se blot og hør her - bare copy/paste:

http://www.youtube.com/watch?v=AxcGC43m4IA

Herfra, er der mistet mangen et par ski!

Og så får I altså også lige den her af Terry "The Man" from Blåmand øhhhhh Blåvand - The only man, som har præsteret at brække BEGGE tommelfingre i to forskellige styrt på pisten med dages mellemrum.....

"Hvordan synes du selv, det går?", spurgte Peter, lige før dette billede blev taget.

THUMBS UP!

Det er forøvrigt Jørgen Købmand til højre - INDEN kælderen!

MEN - nå, Østrig til side, for

Her lyder det så igen!!!!!

HAAAAAAALLLLLOOOOOOOOO.........

Men denne gang, er det mig, der råber, og det er:

Haaaaaaaallllllloooooooo, St. Thomas.

Vi anløber denne smukke, grønne, og engang - danske - ø - i mørke. Jeg står ude på dækket - tropisk varmt er det - klokken er omkring 6, og det er morgenstund - workout er overstået - bruseren venter i kammeret, Ellis kommer med kaffen lige om lidt - tror jeg nok? Man kan skimte de bløde bjerge/bakker inde bag Charlotte Amalie. Hvad bringer dagen mon? Stranddag er planlagt - Megan's Beach, en af de flotteste i verden, siger de kloge hoveder - eller nogen af dem, National Geographic bl.a. - er destinationen.

Ja, ja, Søs og "Fede", jeg ved godt, I også har en enkelt eller 20+ derude, hvor I slår jeres folder for tiden, og dig også, Maria - i Australien, på New Zealand og her til sidst på Tasmanien! Mødte du forøvrigt Mary og Frede derude???? Djævelen så du jo! Skuffende! Ligesom "Den Lille Havfrue".

Mary . nå, nej Djævelen fra Tasmanien.

 Nå, men her har I så Meagan's Beach fra oven. Så kan I jo selv tage stilling til, om den kan siges at være OK.

Megan's Beach, USVI.

 Og Charlotte forneden!

Charlotte A.

Skal vi gå derud? Der er langt. Leje en bil? Det koster! Leje en scooter? Det tør Ellis ikke. Eller snuppe en af de åbne taxa'er?
Det bliver det sidste - det er det mest sikre, mener Ellis - bjergkørsel, kørsel i venstreside, ø-trafik, tvivlsom kvalitet af de udlejede biler/ scootere, mig som chauffør - OK - hermed dømt, Taxa. Lad os vandre ind til byen, ose lidt, og så finde en cab.

Puh, hvor er her lummert! Skibet er clearet. Vi kan gå fra borde. Men først sætter vi os da lige ned ved bordet, og indtager et "kraftigt" morgenmåltid, så Ellis ikke skal forbi Mc. D ( Sorry, Sille, det har ikke noget med dig at gøre) alt for hurtigt og bestille en ordentlig omgang pommes med Mayo! Omkring os pruster og stønner hvalerne, og så sætter de sig også ned og spiser - videre!

Vi, som nogle af de eneste, vandrede på gåben ind til Charlotte Amalie– en halv times vandring i sol og hede, selvom klokken kun var 8 AM. Men det var sgu lige ved at tage livet af  Ellis, som stadigvæk døjer med hoste og halsbetændelse, hvilket faktisk er godt nok, nu når vi jo alligevel tager til Megan's Beach - for så er der jo ingen fare for, at hun drukner – hun kan jo ikke synke!!! (Hvor får du dog dem fra, Johnny?)

At hun så også samtidig får den ene ”hedning” efter den anden, gør jo ikke det hele lettere. Den overgangsalder, den overgangsalder – godt jeg ikke er kommet derop endnu!

Og hvad springer os så i møde, med det samme vi sætter fødderne på landjorden på St. Thomas - af alle steder - Jo, sørme -  hans far! Og andre kendisser! Se her.

Nu, når der var så mange kendte personer her på øen, ledte og ledte vi altså efter Bent Thøgersens taxa, men fandt kun en af de åbne, så den kaprede vi - og 8 dollar senere, med hjertet siddende oppe i halsen under hele turen, smalle veje, tæt trafik, 100 i timen og venstre kørsel - nåede vi stranden - Megan's Beach, hvor vi straks slog os ned, ved det nærmeste borde/ bænke sæt. Så følte vi os jo rigtig hjemme igen.

Men her lige en lille indblik i, hvordan taxa turen var derud:

Men vi er åbenbart ikke de eneste, der foretrækker de "åbne" transportmidler!

Her ser vi jo tydeligt, at Kim "Ik' så KVIK" Jørgensen, også er med på vognen (hvor får du dem fra, Johnny?).

Jørgensen i sit es! Åben sportsvogn.

Helskindet kom vi dog derud. Tro det eller lad være efter den køretur........ og hvad finder Ellis straks? Hendes Favorit træ!

En stranddag, hvor der ikke skete det aller mest spændende, ud over, at vi fik besøg af et par krabber. Ja faktisk, en af de største krabber, jeg har set i mands minde - lige bortset fra denne her, dog - det er vist det, man kalder en ægte landkrabbe.

En ægte landkrabbe.

Men her ser I så den rigtige - lidt pænere, krabbe - MEGET pænere ( men det er jo heller ikke særlig svært at finde!):

Efter gå ture, videooptagelser, solbadning, svømning, hygge, en lille morfar og en dejlig kold øl fra strandbaren - se blot her -

går det så "hjemover" igen - i den åbne taxa - med livet som indsats!. Hjææææælp.

"Næste gang lejer vi sgu en scooter", får Ellis lige fremstammet, hængende ud over siden på taxa'en i det sidste hårnålesving, inden vi "flader" ud og kører de sidste 2 kilometer på rekordtid! Hjem til skibet, til forkælelse, god mad og top underholdning. Få dage tilbage - men sikke nogle, DET BLIVER.

Lige inden vi gik ombord MÅTTE vi simpelthen "opleve", besigtige og "bestige" disse trin - vi var jo i træning:

Ø-rytmer ( hvis der da er noget, der hedder det?) lyder atter ud over skibet. Bent Strandbygård er igen kommet på arbejde og smider trosserne. Afgang fra St. Thomas. Dejligt - ikke at vi sejler derfra, men vejret. Vi sveder, solen skinner, en fantastisk krydsning af Atlanten har det været. Ja, faktisk ligesom en 14-dages Caribien kryds, så heldig har vi været med vejret.

11.2.12 – Hov! Hvor blev 11.1.12 af?????? Nå, det var sgu nok en "liggestole" dag!

God morgenstund til jer alle.

En super dag på dækket i går. En lille byge sneg sig ind imellem solstrålerne, medens vi var i fitness centeret, morgenmad og så liggestol! Same old..............

Så er der 4 dage til det store brag – præsidentvalget i USA! Jeg håber Obama vinder! Det vil være scary, hvis Romney tager sejren. Vi når jo lige at opleve de sidste dages valgkamp.

Vi har nu en dag tilbage på vores lille pram. En dag mere, hvor gourmetmad står på dagsordenen. En dag mere inden havregryn, skummet mælk, kyllinge wraps og spaghetti MED ketchup, står på programmet - kedeligt, ærgeligt, en skam, æv-bæv-bussemand - det er da meget sjovere at blive vartet op i hoved og.........

Det er Sidste dag, hvor der spises i Manhattan Diningroom

Det er Sidste dag, hvor sushi spises til forret

Forresten, apropos ketchup, så her en lille historie, fra for mange, mange, mange år siden (og jeg mener mange), da Ellis og jeg drev den af på Gran Canaria, et halv års tid. I telt. Et lille telt. Et MEGET lille telt.

Vi fik spaghetti til aftensmad HVER EVIG ENESTE dag, i de 6 måneder vi var der - men - juhuuuuuu - om søndagen flottede vi os rigtigt, og fik KETCHUP til. No kidding. Tiderne har heldigvis ændret sig til det bedre - NU får vi ketchup til - HVER dag. Og det naturligvis - Heinz (selvom vi ikke kan få den ud af flasken!)

Også en fantastisk tid - jeg har desværre ingen billeder derfra - det var vist før kameraet blev opfundet!!!!!!!

"Man kan leve af lidt - hvis og når det skal være".
Johnny "Kirkegård" Jensen.


Det er Sidste aften, hvor en af de ombord smuglede, spanske vine skal åbnes!!!!! - Men det værste, der kunne ske - skete:

KATASTROFE.

Gode råd var dyre. Men som altid (næsten) finder jeg en løsning. Tøjet af - alt tøjet - nøgen, som Vor Herre har skabt mig, ind i brusekabinen, forhænget for, en spiseske eller tommelfinger på proppen, se om den kan presses ned og jaaaaaaaaaaaaaaaaa, lige pludselig lykkedes det. Lidt rødvin ud over det hele. Men skidt. Tænd blot for bruseren, men pas på, der ikke kommer vand i vinen!

Godt klaret, Ellis - du er nu en knag til det der, med vinflasker og propper.
Også!

Ellis kunne ikke forstå, hvorfor jeg stod nøgen uden for brusekabinen, da hun kom ud med flasken!

Men hold da helt ferie - det har været en fantastisk tur over Atlanten. En enkelt dag med regnvejr, ellers har det været dækvejr, hver evig eneste dag. Liggende på en liggestol ( det ville sgu se lidt åndssvagt ud, hvis man stod op!), nydende udsigten ud over det uendelige blå hav – lade tankerne løbe løbsk – ideer – reminiscenser – familie – venner – hvad gemmer der sig måske i dybet, under skibet – fuldstændig afslappelse. Et par bøger læst på Kindle og Ipad – papirbøger har vi ikke længere – så slipper vi jo også for 10 kilos overvægt, hver gang vi skal afsted! Mine filosofiske bøger vejer jo godt til - jeg er lige nu i gang med Fifty Shades of Grey - Darker! Ha-ha-ha.

Tankerne får frit løb, når man står ( eller ligger) og kigger ud over det uendelige ocean.  

Skal du gøre De Paralympiske Lege lidt lettere i år, så de "andre" også har en lille chance, for at komme på skammelen? Eller skal du gøre kravene til deltagelse skrappere? Skal deltagerne kunne noget i år, i modsætning til sidste år? Skal der en aldersgrænse på? (Aksel). Skal man kunne gå mere end 70 meter (Jørgen Kristian) uden at pulsen når de 179? Skal jeg droppe lerdueskydning, eller blot forbyde Rudi adgang til den konkurrence? Skal vi alle bære hjelm under Støvlekast seancen eller måske KUN, når Messi skal kaste? Skal man kunne rafle, for at være med i den konkurrence, Kim?
Skal vi have en "salatspisning" konkurrence, hvor Peter Lykke er storfavorit, allerede?

JO, det er Peter Lykke - med en salat!
Dette billede er penge værd!

Jamen I kan jo selv se, at Geniale indfald/ tanker kommer til en, når det Uendelige er tæt på!

Ellis er lige oppe at hente kaffe - IGEN, hun kommer snart - håber jeg! Jep – her kommer hun ind ad døren, klokken er 6.30 – hun er altså en skat! Så ”vi snakkes ved senere”! Kaffen skal nydes og så står den jo på træning bag efter! Og så lidt liggestole gymnastik, lidt solbadning, lidt - tjahhhhhh.

Sidste dag
 

Vi nærmer os nu South Florida. Endnu en drømmerejse er ved at være passe'. Men det gør jo ikke noget, en ny dukker nok op - lige pludselig - lige om hjørnet!

Klokken er 5 AM og vi anløber Miami - Hello, Port of Miami!

Fascinerende! Indsejlingen igennem kanalen og så vende kæmpe skuden "inde" i Miami downtown, sådan cirka. Skyskraberne, belyst i forskellige farver, tårner sig op foran os. American Airlines Arena - home of The Miami Heat - NBA Champs sidste år (2012), lyser op i forgrunden.

Miami by Morning.

Vi står på dækket og nyder indsejlingen - det er faktisk lidt chilli - I ved - en 18-20 grader! Overraskende, eller rettere mærkeligt, efter at vi har været vant til St. Thomas' varme. Ned for at pakke de sidste ting, Ellis. Morgenmad, ringe til Monique, for at sige, at nu kan hun godt komme at hente os.

Så er vi "hjemme" igen. Så venter vi kun på at skibet bliver "clearet" og vi kan forsvinde udi den varme luft. Ingen nerver denne gang, vi ved jo, hvordan immigrationen "virker" ved havneanløb. Kan allerede høre trafikken, hustling and bustling, 24-7, bilos, konstant travlhed, den sydlandske stemning, som tager over hernede i Miami.

Vi skal bo i et mindre "slot", de første part måneder, vi er her. Vi har nemlig fået lov til at bo i Ellis' veninde Monique's "lille" hus. Så appelsin-, banan-, mango-, og papayatræerne står og venter på os. Poolen er rengjort og kokosnødderne er klar til at blive hentet ned!

It is SO NICE to be back!

Nu bliver det dagligdag igen, om lidt - i et stykke tid. Også dejligt.

Nok for denne omgang. Hyg jer helt vildt. Godt Nytår til jer. Tak for '12.

6.1.2013

Vi smutter til Colorado i morgen og gør offpisterne lidt usikre en uges tid, sammen med Michael. Vi glæder os!


Husk et smil. Et rosende ord (gør underværker). Et klap på skulderen, ligeså.Til en eller anden.


Peace.
Johnny.

P.S. Er lige kommet hjem fra et par pragtfulde dage med Kaj Ove og familie på Key West - her har I Kaj i fuldt flor: