Julehilsen xtra Ordinaire!

Hej kære venner.

I får lige denne julehilsen på bloggen, i stedet for direkte på Facebook. Videoen ville ikke uploade direkte.

Azorerne og så videre til til St. Thomas.

Hej igen, alle I skønne mennesker!


Ja, I har jo fået lidt sne og kulde siden sidst, og i rigelige mængder, endda. Håber ikke I har skøjtet for meget rundt på 2 ben eller 4 hjul? Håber ikke basguitaren er frosset, Peter B, ej heller malerpenslen, Moster Ada,  sneskovlen brækket, Peter L., eller cigaretterne steget i pris, Messi.

Michael er lige steget på en flyver i Paris (12.14.12), på vej over dammen. Vi glæder os til at se ham. Og han, til at se vennerne igen, er jeg sikker på.

Hvordan går det os? Nå, skide da med os..... same old, same old, vi har kun haft solskin her!

Well, well! De sandfærdige historier venter. Og denne gang er det herfra:

 http://youtu.be/JxF_7pSVAKE  - copy/paste og sæt ind i jeres browser.

10.25.12 Natten til Torsdag/ Tidligt morgen.

Aberne (som måske snart skal deporteres!?), Gibraltar og det spanske fastland ligger laaaaangt væk! Baguuuuude - ligesom Brøndby! Undskyld Sølle og Peter B og Rasmus og..........

Det gynger lidt - og selvfølgelig blæser og regner det udenfor ( ja, hvor ellers? Daaaaaaah!) siden sent eftermiddag i går. Vi nærmer os jo også Azorerne.

Jep! Azorerne -  et af mine barndoms vemodige bekendtskaber!

Hvordan hørte jeg om Azorene i så tidlig en alder (og for SÅ mange år siden) – jo hør I bare her!

Min/ vores kære far var jo en stout og stolt fiskermand. Søsyg, som han jo var i de første mange år af hans (eller er det "sit", Dea?  - det der med de der navneord, var aldrig min stærke side - heller!) tidlige fiskerliv, fandt han jo hurtigt ud af, at de ”forbandede” - far bandede dog ikke, så det har nok været ”skide” eller noget i den retning - lavtryk, der skabte vejret, som (næsten) tog livet af ham, faktisk startede herude ved Azorerne.

Jeg husker tydeligt, når vi sad rundt om middagsbordet og spiste vandgrød ( eller var det en culottesteg, som onkel Jørgen havde skaffet???), at vi ofte i damp radioen (var det vist dengang! - ikke dap!!! ) , lyttede til vejrmeldingen - før ham med de farverige trøjers tid  – og hørte, igennem susen  og knasen:

"Og der ligger et stort - knas - lavtryk under udvikling -skrat - lidt nord for for Azorerne". Dette var tegn på endnu en dag eller dage, hvor E119 var tøjret fast til molen og ingen indtjening. Så mere vandgrød til os!

Billedet taget INDEN lavtrykket kom! Laurids og Per!

 …..................at det så senere i hans lange, dejlige og oplevelsesrige liv – blev hilst med jubel, når lavtrykket derude drev nordover, så farmand ikke kunne komme ud at fiske og istedet nyde tilværelsen på land, er så en helt anden anden side af sagen! – Jeg undrede mig i mange år over, hvorfor man havde givet ham øgenavnet "Mole Per" - men nu dæmrer det lidt! Azorerne har en del af skylden.

Vi nærmer os den søde juletid, og jeg fandt lige dette uddrag fra Johnny Bødker E119's logbog, som jeg lige synes jeg vil dele med jer - lidt historie og minder skader jo ikke!

Fredag 8.12 VSV af Dybet - 8.12 er den "gamles" fødselsdag!

Hov - hvad er det, der ligger derude???? Og stikker op af vandet!

Splitte mine bramsejl! Om det ikke er min drengs ø - Sankt Michael! På portugisisk - Sao Miguel.

En af de 9 øer, der hører til øgruppen - Azorerne. Ih, hvor jeg glæder mig til at se skildpadder og salamandere og sjove fugle. Og virkelig på egen krop, i egen åsyn, se, om Darwins teorier nu også holder stik! Eller om det er skabelsesberetningen, vi skal sætte vores lid til? 
Var det 7 dage det tog??????? Og så blev der lys? Og så skulle man holde hviledag! Alle 7 dage?????? Den er jeg med på!

Nå, nej, det var jo vist ikke Azorerne, men Galapagos, hvor Darwin slog sine folder. Ja, men de ligner sgu da også  hinanden - lidt - de øer, de ligger da i hvert tilfælde midt ude i et kæmpe ocean, hulter til bulter. I hvert sit ocean, dog - men det har de da så tilfælles.

Sao Miguel, “Ilha Verde”. Den grønne ø!

Hvorfor det?

Klokken er nu 6 morgenstund. Er gået udenfor på dækket, for at følge manøvreringerne ind i den lille havn. Det er flovet af en smule. Det er dog stadig mørkt. En let men lun brise står ind over kæmpe damperen. Godt det ikke er mig, der skal "bakke" monsteret ind igennem det lille "hul" i havnemolen. Jeg synes, jeg havde problemer nok med at få "parkeret" vores 21' Searay i sin tid.

Her gik det dog godt! Men ham her, han kiksede sgu - bravt!

Vi sejlede forbi en eftermiddag på Intercoastal.

Solen står op. En smuuuuuuk solopgang – et farvespil ud over det sædvanlige.

Sao Miguel, Azorerne - en tidlig morgenstund!

Så er vi er anløbet Sao Miguel - 4.500 mennesker bliver i dag "lagt" til de 140.000 portugisere, som  lever herude til hverdag.

Handsken er kastet - æh - ankeret! Ponta Del Garda ligger lige derinde. Hovedbyen på øen - 45.000 individder. En vulkan - ligesom hende jeg er gift med - ø, som minder meget om Maui, Hawaii, siger vores kære kaptajn! 
Maui! Der har vi jo også været - det var, da Ellis var gravid med Michael!!!!!!! Så det er jo et par dage siden! Men du holder dig nu godt! 

Michael!


Hvis I har lyst, så har I her en lille utube video på små 6 min., som tager jer en lille tur op langs kysten i en flyvemaskine, som vi ikke nåede at se. Kysten, altså - ikke flyvemaskinen, men den så vi så heller ikke. Lidt kludret sætningsføring, sorry! Er I forvirret?
 
copy/paste - ind i browseren - hvis I gider!

http://youtu.be/sEPeEt5TK6w  

Jeg har læst, at øen er grøn og frodig - med vandfald, varme kilder, regnskov, klipper, bjerge og vulkan kratere en mas. Jeg har "regnet ud", at den er små 759 km² - (altså en "lille" smule større end vores egen Fanø, som er ca. 80 km2  - og som tog os små 10 timer at gå rundt om! - her i sommers.  Og vores egen lille Langli på ca. 0.8 km2, som lille Barney med flere, løb rundt om, for maaange år siden! På bane 4 - Rudi, kan du huske? Det tog vist også en 10 timer, men de havde også et par kasser øl med. Jeg tror forøvrigt også, du var med, Aksel?)

Det er en portugisisk "ejet" ø – så vi forventer en ren og pæn ø, ligesom Madeira, sidste år. Og det fik vi.

 

Kaptajn Sverrers – en hyggelig nordmand – stemme lyder over PA anlægget, at vi er clearet til at gå fra borde. Inden har vi dog lige indtaget et solidt morgenmåltid – Omelet med alt, hvad hjertet og øjnene begærer og maven kan tåle – lavet til perfekthed af Carlos de Jesus fra Filippinerne, hvor Søs og Frederik jo slår deres folder for øjeblikket og også blogger, så vi alle kan følge med I, hvad de går og laver! Her linket til de filippinske strande:

http://dk2012-sogf.blogspot.com/search?updated-min=2012-01-01T00%3A00%3A00-08%3A00&updated-max=2013-01-01T00%3A00%3A00-08%3A00&max-results=8

Lidt kedelige billeder, synes jeg! NOT! 

Vi håber (og ved), at I rigtig hygger jer, og får oplevet en masse og arbejdet en lille smule! Håber ikke tyfonen  har været for hård ved jer, og ødelagt alt for meget/ mange af jeres smukke øer og strande. For slet ikke at tale om menneskeliv, huse, bygninger osv.

Rygsækken er pakket med vædske, "nødrationer" ( det være sig 2 kolde Coors Light pakket i zip lock MED isterninger!), Ipad og kameraer. Vi er klar - slanger, firben, sjældne fugle, one of kind iguanaer - nå, nej - det var Galapagos - men alligevel - kom bare an.

Alt er klar til at gå på oplevelse på Azorerne. Planen er som følger, at vi lejer en åben jeep, og så kører ud i det blå, eller rettere det grønne!!!!! Så langt, som vi nu engang kan nå på de 8 timer, vi har til rådighed. Vi skal ud på vulkaner!!!!!!!!! Nej, Vulkansøer!

Ned ad landgangsbroen vandrer vi. 

"Om vi skal vi ha' taget et billede sammen med de farlige "pirater"" (fra Filippinerne)? 
"Nej, tak - jeg har nok i hende her", siger jeg, og peger på Ellis, "hun stjæler sgu også alle mine penge.!!!!!

Ærgeligt med de der gule shorts!

Vi kommer hurtigt igennem al hurlumhejet ved paskontrollen, og efter små 20 minutters vandring er vi på hovedgaden, hvor trafikken er tæt!

 Ellis kigger forundret på mig! Og jeg siger jer bare - "FORUNDRET"!

"Hvorfor er der så mange biler fra Polen her på øen", spørger hun?

"Polen", svarede jeg, undrende?!!!!?!!!

"Ja", siger hun, "der står da P på alle nummerpladerne"!!!!!!!!!

Dette er måske en mindre omgåelse af sandheden, men det kunne jo godt have være sandt!

Kæmpe firben, menneskeædende edderkopper og iguanaer er, hvad vi forventer,

Og hvad er så det første, vi ser, da vi kommer på "fastlandet"?

 

Direkte på hovedgaden lejede vi en bil (det blev IKKE en jeep - den var for dyr!) til $60 for dagen - lidt mere sikkert end mig på en scooter og så Ellis bagpå - Mente HUN! 
Selv om hun faktisk er et ganske nydeligt "scooterhovede", så er det altså ikke lige hendes kop te, det der med at sidde bagpå.

Scooterhovede.

Så med 4 hjul under os og 3-4 heste under kølerhjelmen, kørte vi op langs kysten, nordvest på - I kan jo selv prøve at følge med på kortet/linket her - 

http://24timezones.com/mapa/azores.php#.ULeEteMLRcE.email. 

Vi skulle jo finde Sete Cidades massivet, som ligger gemt laaaangt inde i "urskoven". Såen cirka.

Godt der var skilte, og at der var mange andre end os, der var på udkig efter samme, så det var altså slet ikke vanskeligt at finde. Og "regnskoven" var altså ikke ret tæt, hvis jeg skal være HELT ærlig!

Vulkanens sidste udbrud var for ca. 500 år siden -  Ellis', for 5 minutter siden!


Til jer der følger med på linket/ kortet - Vi kørte vi op langs kysten fra Ponta del Garda nordvest på, på vej gjorde vi små afstikkere ned til havet. Op til Mosteiros, snuste, og så ind til Sete Cidades. Rundt om søerne, der hvor det kunne lade sig gøre, og så igen ud til kysten, og så sydøst på ned til Riberia Grande og derfra ind over bjergene til Lagoa do Fogo og så "hjem" til skibet derfra. 

Halvdelen af øen nåede vi at opleve!

Undervejs stoppede vi ofte ind til siden, hoppede ud af bilen og sagde  "ih" og "åhe" - ( nej IKKE ham fra Barcelona) - og "neeeeej" og "smuuuuukt" og tog en forfærdelig masse billeder og videoer - det var faktisk helt pinligt, man skulle faktisk tro, vi var 2 japanesere, der var afsted, sådan som vi knipsede og stillede os op - og - jo, jo -  vi kørte skam også i en Toyota!

"Den Grønne Ø" – ja, det kunne ligeså godt være "Den Grønne Sø".

Den skulle der bades i. Efter en yderst besværlig og farlig nedstigning til ”stranden”, mandede jeg mig naturligvis op til at springe ud i ”det grønne vand”, ligesom en Nickelodian fan, tiltrukket af det grønne "slime".

Da jeg kom op af vandet, lugtede jeg af svovl – Og så var det jo, at Ellis kom med denne ganske unødvendige bemærkning, ”at det passede jo meget godt, med den tændstik, du har imellem benene, Johnny!” (sorry! Lidt plat? But who cares!) - men, jo, det var koldt!

Videre gik det, i fuld fart, op langs kysten på nordsiden af øen, hvor vindomsuste landsbyer, vindmøller og idylliske små havne lå spredt. Vi er på vej ind til det andet vulkanmassiv af tre, som man finder her på øen. Lagoa do Fugo - tåge søen, tror jeg man kan oversætte det til (hvilket sprogøre manden dog har?!). Dette massiv ligger højt oppe i bjergene, hvor skyerne ofte ligger tæt. Lad os se, når vi kommer derop - eller rettere måske IKKE se, om tågen nu også er der.

Som I kan se, var der ikke meget at se ( ha-ha ). Kort efter jeg havde taget videoerne, igen med livet som indsats, kom tågen rullende ind, som en massiv vat dyne. Desværre nåede Ellis at finde bilen INDEN tågen kom, så jeg har hende med hjem til skibet igen!

Tilbage til skibet går det igennem tåge og bjerge. Endelig, efter flere timers søgen, eller var det bare "a piece of cake", ser vi Norwegian Epic ude i det fjerne.  Der ligger hun i al sin magt og vælde.

Så er vi ombord igen. 

Vi har haft en super, duper tur rundt om ca. halvdelen (blev det til) af vores drengs ø! Klipper, fiskermænd, stormomsuste, idylliske små landsbyer, vulkan kratere, søer, køer, regnskove, bjerge i tåge, grønt vand, blå vand (Terry, håber alt vel på pubben!), gamle vindmøller, grønne marker, små veje, MEGET små veje, hyggelige fiskelejre, og er nu ved at gøre klar til afgang fra denne smukke ø. Kaptajn Sverre beordrer  fortøjningerne smidt - så Bent Strandbygård også har noget at lave, og vi dutter ud på Atlanten igen. DYYYT, dyyyyyt! På vej til St. Thomas. 5 dage på havet -- GAB!

Bye Azores.

Vi nyder aftensmaden blandt ligestillede, med Motown underholdning og en flaske Blackstone ( jo, jo, flasken er skam en Blackstone, men vinen har vi hældt på nede på kammeret - den er fra et spansk supermercado - vi snyder!) - Procioutto og melon til forret, cesar salad først, naturligvis. Prime Rib til Ellis, mahi-mahi til mig! Mmmmmmmmm.

Efter kaffe og cognac ( som vi ikke fik noget af - det koster nemlig.) står den på:

"Classic Grafitti" underholdning - et  ensemble af violin og cello kunstnere. Underholdning i topklasse med mange strøg (hahaha, Johnny, hvordan kan du blive ved?!) af humor indlagt. Halvanden times grinen og syngen, sammen med flere hundrede, ja, måske 1000er (måske lidt overdrevet!) af festklædte og opstemte rejsende. Hvad kan der gå galt? Intet. Og dog!!!!!!!!
CasinoBrian tabte igen $20. Men det er da intet imod denne katastrofe:

Noget af det værste der kan ske!

 
Ellis tog dog mod til sig og satsede $20 i slotmaskinen - hun cashede ud da hun havde vundet $2!!!!!!! En dårlig ludoman er hun.

Lidt Trivia:
Læste lige, at på en cruise som denne, udbetaler slot maskinerne over $5.000.000 - så op på hesten igen, Ellis! Vrinsk, vrinsk. Sov godt, alle!

10.26.12. fredag aften – er det blevet.

Havduft – uhmmmmmm.

Sao Miguel er væk! Azorerne er forsvundet ude i det fjerne. Den grønne ø og de grønne søer – pist forsvundet! Vi er blevet endnu en oplevelse rigere, og fik sagt pænt farvel! På dækket. Til sydlandske rytmer. Med amerikanske øl og drinks med ”hatte” på!

Her er en lækker drink med hat på!

Nå nej, her!

 

Vi tøffer mod St.Thomas i vores lille skude. Atlanterhavet er spejlblankt. Som en sommerdag med let østenvind ved Ho Bugt.

Havblik.

Peter L, vi kunne let og jeg mener let, stå på vandski efter båden, så stille er der. Ja, faktisk lige så stille, som da Kaptajnen og hans trofaste matros satte båden i vandet og sejlede i flere dage (eller var det en halv time, kun) ud på det oprørte hav, for at fange makreller ( altså RIGTIGE makreller – fisk, altså) på sommerDAGEN, vi havde denne sommer. Kan du huske den dag, vi fyldte båden op med de blankeste makreller – se her

Efter 6 timer på havet havde vi fyldt køleren op med 1 STK. MINI MAKREL – så vendte vi altså også snuden hjemefter (måske Peter også var ved at blive søsyg!?). Jeg håber ikke fiskerikontrollen ser denne video – så er vi sgu i fedtefadet, min gode ven - den holdt vist ikke mindstemålene!.

Det har været en smuk dag på havet, hvor solen har skinnet fra en skyfri, så I ved, hvor vi har været det meste af tiden – når ikke buffeten og baren kaldte. Lidt røde i hovederne er vi blevet, men det ikke fordi vi er flove over, atter at krydse Atlanten på en ”Cruiser” og så til den pris og så lige $200 oveni hatten, ned i lommen  – shoot me! 

Det er sgu da måden at gøre det på, når man har den tid, vi har – eller rettere - ta'r! 
Livet er ”at vælge”.

Ellis døjer med mindre forkølelse/ halsbetændelse – jeg tror sgu det var sangriaen i Barcelona, der gjorde det – hun snakkede jo konstant i flere timer efter karaflen var tom, så immun forsvaret var nok forsvundet for en tid. Hvad er det med det der "Sangria"??????

”Hvad siger I”?

”Hun behøver ikke en karafel sangria for at snakke HELE tiden? Well! Well! Det er jer, der siger det, IKKE mig.

Lidt Trivia:
Vi har små 4000 pund ( amerikanske) havregryn ombord, det er 100 pund mere end normalt, fordi Ellis er med!

10.27.12 lørdag

Ja, så er vi begyndt at sætte uret en time tilbage engang i mellem. Hvilket jo betyder vi ingen jet lag har, når vi støder ind i det forjættede land om et par dage eller 5. Tror sgu det startede for et par dage siden. Så vi skulle stille uret endnu en time tilbage her i nat – hvilket jo resulterede i, at vi vågnede klokken 3 her til morgen – blimp – øjnene piv åbne – klar til hvad som helst, så klokken 5 var det op i fitness centeret, efter "hvad som helst", og svede som en lille pruhest. Efter en tur i svømmepølen og Jyllands Postens nyheder fortæret over nettet, er det morgenmad.

 sundt! sundt!– frugter, juice, havregryn med fuglefrø og mandler og yoghurt og cottage cheese.

Godt med bacon, hash browns og scramble æg til mig!

Derefter en morfar i lænestolene foran en kæmpe storskærm, medens en eller anden chick flick vises i stor format.Vi er indendørs, for det regner udenfor. Ved middagstid klarede det dog op, og solen skinnede igen på vores blege kroppe, som ssssslowly but surely får mere og mere kulør. 

Hypnotisør og comedian underholder os i aften – derefter dinner i Manhattan Room. Jeg har endnu ikke tilgivet Casinoet, kaster ikke engang et blik derhen, når jeg går forbi, men måske sker det i aften, hvem ved?????

Som I kan fornemme – er det total afslapning på Norwegian Epic. Bowling, shuffleboard, air hockey, pool, klatrevæg, rapelling væg, Salsa dans, Bingo, Zumba, bordtennis and on and on and on, er jo blot nogle af de aktiviteter, vi kan deltage i, hvis så fremt i fald, det bliver for kedeligt at ligge og slikke solskin eller sidde i baren og nyde en af de mange eksotiske drinks eller blot en spand ISKOLDE Budweiser.

Min favorit spand! 6 for 5stk pris.

Dinner i aften i Manhattan Room består af:
Tyndt skåret beef prosciutto med selleri og pæresalat, Southwest chicken caesar salad, New Orleans shrimp og Filet Mignon...... Velbekomme. Hyg jer og husk at give en et kram.

Lidt Trivia:
Små 20.000 dåseøl bliver konsumeret på rejsen. Ikke af mig alene, dog!

10.28.12 søndag.

Vi befinder os nu midt ude paa Atlanterhavet - smack midt i. Hvalerne har jeg desværre kun observeret på dækket – men der også rigeligt af dem. De puster og stønner højlydt! Og bliver større og større for hver dag der går! Der er for meget KRILL at æde.

Ellis' forkølelse er nu i fuldt udbrud. Hendes stemme er knap hørlig! Dejligt! For en gang sin skyld!

Hypnotisør showet i går aftes var underholdende. Men det er ved at være lidt ”gammelt”. Jeg husker første gang, jeg oplevede det. Det var i de glade ( og de var glade!) seminariedage for ca. 1000 år siden. Hyyyyyylt – dengang. OK i dag!

Der står en frisk brise ind fra sydvest og jeg mener frisk. Liggestolene flyver sgu rundt til højre og venstre. Men det er lunt og vi finder et sted med læ, så eftermiddagen foregår på ryggen med en liggestol klistret fast der til. Vi har endnu et par dage på havet, inden vi anløber St Thomas. Jeg tror vi nok bare tager en ren strand dag paa Thomas jeg kender jo den og St. John som Ellis' bagdel – så jeg kender dem MEGET grundigt! Vi nyder en drink eller to i kahytten, og så står den for øvrigt på sushi i aften, inden en NY ”Legends in Concert” med Elvis, John Denver og Jimmy Buffet ( ham kender I nok ikke ved navn, men hvis jeg nævner ”Margarittaville”, så VED I garanteret, hvem han er!) er på programmet.
 

Lidt Trivia:
785 trapper i dag + det løse.

10.29.12 mandag.

I dag stod den igen på workout yderst tidlig morgenstund, grundet en time tilbage på klokken igen. Og så endnu en solskinsdag paa dækket, hvor vi drønede rundt i de tre vandrutsjebaner. 

I denne forbindelse får I så igen mulighed/ lejlighed til at opleve Ellis' ”fantastiske” evner, som fotograf og instruktør ( I oplevede det sidste år i bloggen, da hun tog video af en fantastisk solnedgang på vej ned til Keyerne) – nyd nu Ellis ”Spielberg” Jensen's nyeste utube hit – det siges, at den vil gå viral og slå Gangnam Style med flere længder. Måske ikke Strokeman Gangnam Style, Rene Holm!  Men Masser af succes, er jeg sikker på!

I skal lige forestille jer, at jeg gerne ville have, hun skulle tage en video, som jeg kunne vise jer, hvor I kunne se mig komme susende ned ad den aller stejleste rutsjebane i hele verden (næsten) - farligt/ hurtigt/modigt - well - her resultatet.

Det får mig faktisk lige til at tænke på far's ligeså fantastiske evner udi fotografiens kunst. Tina og Anette, fætter Peter, tante Inge og onkel Preben, kan I huske, da han tog billede af sig selv en juleaften for mange år siden? Endnu et dejligt minde at ha' med i rygsækken! Her lige et par snapshots, som viser hans kunnen! Godt han var bedre udi fiskerierhvervet!
  

Tina på spejderlejr!

Tina og Basse!

Det er varmt. Meget varmt. Allerede fra morgenstunden er der små 30 grader, og kun en let brise står ind fra sydvest. Det endte så også med, at vi fik lidt for meget sol, så hen på eftermiddagen måtte vi tage en trøje på – noget der ellers ikke passer mig! Vi gynger!


Det er Hurricane Sandy vi mærker! Hun har skabt nogle bløde, dovne dønninger, som vi nu har glæde af. Og, som det viste sig senere, nogle store bølger, som ”åd” stranden i Boca. For så slet ikke at tale om dem nordpå!
En fragter passerer ude i det fjerne, det eneste skib, vi har set, siden vi forlod Azorerne. Stadig kun hvalerne på dækket, ingen i havet. Heller ingen ål.

Lidt Trivia:
Gennemsnitsalderen ombord på denne cruise, er 57, så jeg er jo heldigvis med til at hive snittet NED! (var aldrig god udi geografien). På turen sidste år, tror jeg den var 88!


10.30.12 tirsdag.

Vi satte uret endnu en time tilbage her i nat, så workout var før fanden fik sko på. Igen. Det tegner til at blive endnu en super dag på dækket . Kaptajnen varsler lidt frisk vind i dag. Vi sejler ind i det caribiske hav - 28 grader fra morgenstunden - det bliver en varm en. Vi anløber St. Thomas i morgen tidlig.

Det blev en super dag på dækket!

Lidt Trivia:

600 flakser Gin ombord + den vi smuglede med!

Nok for denne gang - hyg jer alle. Nyd juletiden og de dertil hørende frokoster.

Og husk - dette til jer ånge, der endnu har børn i skolealleren - at lær' jæres børn at stave!!!!!

Education is important. God JUL!

1000 kærlige og krammeagtige hilsner fra (for ca. 60 år siden). Johnny.
 

A litlle older, not as much hair, BUT still as cute!

Husk lige det der med et lille klap på skulderen eller en krammer!

Smil og klem og 1000'er af kærlige hilsner fra Ellis.

P.S. Vi er stadig gift!