Tuesday, November 27, 2012

Barcelona - Azorerne, livet ombord på en "damper"!


 21.10.12 Søndag eftermiddag/ aften - lunt.

Hej igen, alle I dejlige mennesker. Håber I har haft det godt i tiden, der er gået, siden sidste post.

Nogen af jer har været nede at stå på ski på Tux ( ikke misundelig), andre har vasket op ( slet ikke misundelig), andre har malet endnu et skønt billede, Peter Backer har været ude at spille med de andre "gamle", og andre været på udflugt (IGEN) udi det fillipinske og måske set flere havskilpadder og australske og måske set djævelen på Tasmanien??????.............

Hvad med os? Vi "keder" os bare her på Norwegian Epic. NOT!

Nå! Venner!

Så er det blevet tid til endnu en sandfærdig beretning. Denne gang igen En, som lige sneg sig igennem censurens nåleøje.

Sidst vi "talte" sammen, var vi jo på vej om bord på vores "lille skude! Og nu, ja, nu er vi på båden!

14 Etager - mindst. Pyh ha!

En vigtig beslutning skal tages! Skal vi bruge elevatorerne eller trapperne????????

Efter lange, nøjsomme, hårde - men velgennemtænkte overvejelser blev det flg.:

Vi har besluttet IKKE at bruge elevatorerne overhovedet, de næste 14 dage. Der er trapper, det er tappert! Rimede næsten, Kent! Jeg ved godt, du er bedre til det end jeg. En af de "bedste" du har lavet er den der, du ved med - "Johnny i a sommertrøje......................er en sommer boy" eller noget i den retning???????

Jeg kan sgu ikke huske, hvordan den var, så god var den! Haha.

Vi har fået os vel installeret i vores lille kahyt. Pakket rødvinen, ginen og sangriaen ud, tømt minibaren ( altså kun for at få plads til ”smuglergodset”, ikke fordi vi har drukket det - endnu!!!!) og lagt øllene ind i stedet. Hængt den korte buks op på en bøjle. Skjorten ligeså. Sat computeren til. Gjort work out tøjet klar, for nu skal den sgu ha hele barmen!

Talende om "barm" så kommer jeg lige i tanke om en video, jeg skød sidste år, hvor vi cruisede med Kim og Marianne ude i Caribien.

Kim bad mig filme ham, medens han var i det turkis grønne vand - og det gjorde jeg så!


Nå tilbage til det mere seriøse........







Vi havde en rigtig hyggelig afsked med Barcelona - på dækket, med musik, solskin og en Pina Colada i hånden.



Pina Colada girl!
 Vi savnede naturligvis alle vores "sædvanlige" cruise bodies

 
Et billede af et billede.





Godt vandet hjælper!! Sagde Peter, nej, Kim, nej, Kent! Nej ingen - det er løgn!

og vores STAMBAR - Te-Baren.

STORE BODIES ved stambaren!


Og deres fjollerier


Min ROSE!?
Hvem er hende den tynde med det grønne hår?

Kent - gravid?


Men mon ikke det går alt sammen alligevel??????? Ellis er jo ikke speciel kedelig!


I hvert tilfælde fik vi danset ( Ellis gjorde, som I så!) og drukket Pina'en (jeg gjorde!), og så var det ellers ud at inspicere dette monster af et skib. 4500 passagerer, 1700 til at varte os ( ikke KUN os, dog) op. 20 barer og samme antal restauranter. Et Middelhav (hahahav! - hahaha ) af underholdnings muligheder og et utal af aktiviteter - udendørs som indendørs. - EPIC - navnet passer sgu!

Og ved I hvad? Alt dette til en EPIC pris, også. Hør lige her.

$499 per person, betalte vi for cruisen - og så viste det sig, at vi fik $200 i credit til brug ombord, så reelt kostede cruisen 399! Ikke dårligt. For 14 dages superforkælelse!

Vi booker som regel igennem et rejsebureau ud af Houston. De har specialiseret sig i Cruises, I får her lige deres webside:

http://vacationstogo.com/

Det skal dog lige bemærkes, at I ikke kan booke Princess og Royal Carribian cruises igennem dem - uden en amerikaner adresse - men det kan man vel finde ud af!!!!!, men ellers skulle de andre være ok. Vi bestiller hos en, der hedder Monica - her har I hendes email: mevans@vacationstogo.com

Bare fortæl hende, at Johnny og Ellis sendte jer! (Just tell her that Johnny and Ellis sent you)

Jeg har forøvrigt lige været inde at checke deres hjemmeside - og kan se, at lige nu, kan vi komme hjem fra Miami og sejle til Barcelona sidst i April for $299! Give me a break! Hvordan kan de gøre det????

Ikke fordi det er det vi gør, det er lidt sent i forhold til den kommende sæson hos Cirkus Lykke, men alligevel - VI har jo også lov til at drømme!

er det ved at være "Dinner" time, venner. Vi starter med et lille glas rødvin i kahytten, mens Fruen gør sig klar ( det bliver nok til 3-4 glas inden det bliver tilfældet - det tager jo sin tid, efterhånden!). Især med de lange ben!!!!!!!!

Ellis "long leg"!

Bringer en gin/tonic med op til sushi restauranten, hvor vi lige snupper en lille appetizer inden hovedmåltidet!

Hygger, kigger på folket, nyder friheden og luksus. Aftensmåltidet kalder!

Vin bestilling, Blackstone, Merlot ( $31 - den billigste, så mon ikke det går - den kan jo holde et par aftener - P. Lykke er jo ikke med!)

Forret - for mit vedkommende: escargots i hvidløgs smør, derefter surf and turf - kødet stegt RARE - og til sidst, creme brulee. Alt nydt i hyggelige omgivelser og alt Perfekt ( Tina og Anette!)




Efter aftensmaden står den så på top underholdning i teateret! The Legends ( ud af Vegas!) - Madonna, Rod Stewart,Michael Jackson + dansepigerne, ikke at forglemme! Dygtigt! Dygtigt!

Vi tager os lige en frisk gåtur på dækket efter den fantastiske underholdning, smider $20 i en eller anden tilfældig enarmet tyveknægt i Casinoet- uden den ene arm! Mister dem - pengene, altså. Og så er det vist ved at være sengetid - Store Åge holdt os jo vågen det meste af sidste nat!!!!!!! Godnat! Vi sejler ned langs Costa Dorada - "Guld Kysten". Vinker farvel til Hasse og John Knudsen, hvis de da er derinde i lejligheden.


 22.10.12 God Tidlig Morgenstund, mandag.

Det går vider nedover Costa del Azahar og Costa Blanca.

Halløj! Jeg får serveret morgenkaffe i køjen, som sædvanlig. Ellis er altså en knag til det! Det er tidligt morgen - meget tidligt. Mørket hænger stadig derude! Jeg skriver lidt, inden jeg starter ud med 6 km på løbebånd ( måske er det kun 5 - jeg kan altså ikke huske det!) - det er jo ikke så hårdt for de "gamle" led, og derefter små 3 kvarters vægttræning/ stræk- og balanceøvelser. Dejligt at få svedt lidt Blackstone ud, dejligt at vide, at man stadig kan stå op og tage sine sokker på!

Hende, der jogger ved siden af mig er 93, hun løber ikke så hurtigt! Jeg mødte hende forresten oppe på dækket i går eftermiddags. Det blæste lidt, så hun stod og holdt på sin store, flotte stråhat med begge hænder, så den ikke fløj væk. Lige pludselig kom der et kraftigt vindstød og hende kjole fløj op, så man kunne se, hun ingen trusser havde på.
"Undskyld", sagde jeg, "men ved De godt De ingen trusser har på, søde dame, og at man kan se deres ædlere (bop-bop) dele"?????. "Ja, ja unge mand", svarede hun, og kiggede ned. "Alt det dernede er 93 år gammelt, men den her hat er helt ny, den købte jeg i går".

Og så får i lige en lille joke oven på denne sandfærdige beretning! På engelsk dog:

Three friends - two straight guys and a gay guy - and their significant others were on a cruise. A tidal wave came up and swamped the ship; they all drowned.
They each had to come before St. Peter to be admitted into heaven.
First came one of the straight guys and his wife.
St. Peter shook his head sadly.
"I can't let you in. You loved money too much.
You loved it so much, you even married a woman named Penny."
Then came the second straight guy.
"Sorry, can't let you in, either." said St. Peter. "You loved food too much. You loved to eat so much, you even married a woman named Candy!"
The gay guy turned to his boyfriend and whispered nervously...
"It's not looking good for us Dick."

Ha-ha-ha eller?????

Løber med udsigt ud over Middelhavet. Lyset er ved at bryde frem, solen står snart op. Det spanske fastland ligger derinde. Jeg kan skimte højsletten ude i horisonten. Flot og farverigt. Som jeg skrev sidst, er det en "WOW" oplevelse at komme på dette skib. Fitness Centeret er vel på størrelse med fitness dk inde i strandbygade x 2, vil jeg tro. Og naturligvis med de nyeste maskiner. Så det bliver vores morgenrutine de næste 13 dage her ombord. Ikke så dårligt at få strammet lidt op hist og pist         -           Ellis!

Ellers har det bare været en "hænge ud dag" på dækket. Vi er jo allerede noget længere sydpå nu, sejler nu ned langs Costa del Azahar, så varmen har rigtig fat - selv herude 10 -20 km fra kysten.

Hvad mener I om sådan en udsigt?



"Shades Of Grey" på Kindle!
Not too shabby!

Den ene bog tager jo den anden her i Kindle land! Er lige blevet færdig med "Shades of Grey" - hold da kæft, siger jeg bare, den tyggede jeg igennem i løbet af no time!!!!!!!!!! Jeg siger jer bare - mig og så ham der Christian, vi kan bare det der!!!!!!

ROLIG, ROLIG - det passer ikke - jeg har ikke læst den!!! 
  
Endnu.               

Just kidding!

Men jeg har købt en masse tilbehør! Ellis har refereret et par af kapitlerne!!!!!!!!!!

Komiker og hypnotisør show i aften! - efter maden - som er noget lig i går - GAAAAAAB!!!!!!



23.10.12, tirsdag

God dejlig tirsdag morgen - Juuuhuuuu - så har I jo snart weekend! - Sorry!

Endelig en nattesøvn uden Åhe!

Costa Calida og Costa de Almeria passerer forbi.

Frisk vind, solskin, rødvin og et godt måltid, gør jo underværker! - kabinen er sort som en n..... r.., så det er ikke for lysets skyld, vi slår øjnene op tidligt - det er sgu nok alderen?

Morgenmaden indtager vi siddende ( ja, det er da overraskende, at det ikke er stående eller liggende!) udenfor i solskin og varme. Naturligvis efter besøget i fitness centeret! - Det tegner til endnu en dæk dag. Vi spiller shuffelboard på dækket - jeg lader Ellis vinde, så vil hun nok gerne spille med mig igen??????


Det gyngede lidt, da jeg tog billedet! Sorry.

Ser I mønsteret her, Hjerting drenge???? Paralympiske Lege!!!! At lade andre vinde!!!!!!!

Det er jo akkurat ligesom jeg lod Jørgen Kristian, Bjarke, Peter Lykke.....og alle I andre vinde lidt konkurrencer her og der i Hjertings Paralympiske Lege 2012, for saa til sidst, i de aller sværeste discipliner at slå til. Og det Afgørende!!!!!

OK, lige til jer, der ikke deltog i dette års fantastiske, velarrangerede, altid i god tid annonceret, Paralympiske Lege,  så får I et kort "run down" af årets Hjerting begivenhed, som startede en skøn sommerdag (en af de få, desværre) ude i storbyen Kokspang, i den, for alle, så velkendte disciplin - Fodboldgolf.

Man skulle jo egentlig tro, at sejrsherren i denne disciplin, var givet på forhånd (Aksel Andersen!), taget i betragtning af de deltagere, der havde kvalificeret sig til legene - se blot her:

Aksel A - For MANGE, mange, MANGE år siden KLIPPEN i SGI's forsvar og en "fantastik" håndboldspiller ( fantastisk sjov at se på, i hvert tilfælde), en boldjonglør af Guds nåde?

Bjarke M. Madsen - STORJÆGER a la Hemmingway

Jens "Messi" Andersen - BLÅHVALEN fra Esbjerg

Jørgen Kristian - KØBMAND, i ordets bogstavligste forstand

Peter Lykke - STOR aktionær i Vestas og virksomhedsejer

Rudi van Woerkom - TALJONGLØR hos Gummimanden

Kim Jørgensen - KVIK som altid?

Johnny "NO" Cash - Allround vidunderet!

Her ser I dem samlet ved en af disciplinerne.


                                    


Tilbage til fodboldgolfen, hvor Storfavoritten Aksel A. stillede op med store forventninger ( måske FOR store, siger nogen!).

Og ganske rigtigt! Allerede ved første spark gik ALT galt for Aksel "har du skudt" Andersen (et mellemnavn, han fik efter vi havde været på skydebanen).

Med en følt inderside, lykkedes det Aksel at få bolden hamret ud i kornet, så vi alle måtte ud at lede. Det gik ikke meget bedre for ham på de næste huller (ej heller de næste mange discipliner, men det er en helt anden sag), så favoritten måtte tage til takke med en sidsteplads og helt sensationelt vandt JK, med Peter Lykke på anden pladsen - en købmand og en investor, som aldrig har set en fodbold før! Overraskende. Mine sko var for små og klemte helt vildt, så jeg blev ikke placeret!

Ja, og sådan gik det faktisk slag i slag, de efterfølgende uger. Overraskelse efter overraskelse!

Bjarke vinder minigolf - mine sko var for små, så jeg måtte nøjes med en 3. plads.

Storjærgeren, købmanden og taljongløren tager volley troffæet, med stor hjælp af en uduelig dommer (Andersen!) - mine sko klemte stadig!

Støvlekast - denne fantastiske disciplin, hvor Blåhvalen var udskreget til STORfavorit, men desværre kiksede ( se her, hvorfor og HVORDAN ) -



                                         

gik til Købmanden.

Bowling ligeså - mine sko klemte, så jeg måtte nøjes med en 3. plads!

Trivial Pursuit, hvor man jo skal bruge hovedet, gik naturligvis til Lykke, Andersen og Bødker i suveræn stil (vi vandt med EN smørrebrød, eller hvad det nu end hedder). Jeg havde fået skiftet sko, så det hjalp gevaldigt.

Og ENDELIG viste Jørgensen, hvor KVIK han var, ved racerløbs konkurrencen.



Men for at gøre en kort historie endnu kortere, så


gik de sidste, ca. 6 discipliner - de vanskeligste - (næsten alle) - ikke overraskende - til undertegnede, så den officielle mester, (uofficielle, siger nogen - nemlig, de dårlige tabere) og

                                  vinder af de Paralympiske Lege 2012
                                            blev, ikke overraskende,  

                                                        MIG!


Tak for lykønskninger og klap på skulderen, drenge!!!!!!!! -  HA! NOT!

Jeg har ikke modtaget ET ENESTE "Tillykke" eller "Godt gået, du gamle" eller "Velfortjent!" fra konkurrenterne, vennerne eller hvad man nu end skal kalde sådan nogle!?

NADA! ZILCH! NOTHING. Ræven sagde noget engang, noget klogt, men jeg kan sgu ikke huske, hvordan det lød????????

Selv om jeg ikke er af den type, der bliver skuffet, er det alligevel lidt bittert IKKE at blive respekteret for sin dygtighed, sit kampmod, sin stamina, sin tro på AT VINDE (også selv om ALT i starten, så ud til at blive et dødt løb mellem Købmanden og Storinvestoren).

Men nok om det - I am moving on in my life - og det i solskin og varme og uden nag, så jeg glæder mig allerede til 2013! Go - Johnny, Go-Go!

Rygterne går, at folk vil stå i kø for at opleve Andersen i Kokspang, Blåhvalen i baghaven på Pub Kaktus og Rudi på skydebanen.

50 skud (ca.) og ikke EN eneste lerdue ramt! 100% ved siden af. Godt gået, Rudi - consistency i aller højeste grad! Han var også den eneste, der ramte taget på "udskydnings" huset! Så tillykke med det.


                                          

 Gad vide, om han har kunnet ramme bare EN af disse, fra nært hold??????


Jeg tvivler - hahaha!

Nogle mener, at der skal være andre end undertegnede til at arrangere næste års Lege!!!! Hvorfor det, spørger jeg!


Nå, det var sgu da et mindre sidespring, hvad?

Jamen, en "dækdag" giver jo også alligevel sig selv, så der har jo nok ikke været så meget at berette, med mindre, man naturligvis fandt en eller anden løgnhistorie at fortælle! Og det GØR jeg jo ikke.

Aftensmaden var: Chilled Jumbo shrimp - Beuf Wellington og Chocolate Cake ( og det en "rig" en). Underholdningen sprang vi over - vi var trætte p.g.a. dagens udskejelser og stress, så vi måtte tidligt til køjs!!!!!!!!!! Hahahaha.....
 
"Dækdag" ved poolen! En af dem - den store, sejler vi på!

Onsdag 24.10.12 - God aftenstund.

Tidligt ned - tidligt op! Sådan er det. Det var mørkt, da jeg "besteg" trapperne fra 9.etage, hvor vi slår vores folder, til 16 etage, hvor "fitness dk." ligger, med udsigt ud over whatever hav vi sejler på! Pulsen skal op over 163 ( jeg ved godt det er din hvilepuls, Jørgen Kristian, men den skal du altså se at få ned!), og så ned igen, op igen, ned igen. Effektiv interval på løbebåndet - 6 miles i samme skure - sveden løber - ligesom jeg. Puh - ha.

6 miles på løbebånd - små 4000 km på Epic, ned langs den spanske kystline.

Morgensolen titter frem, jeg kan følge kysten derinde. I dag er der sgu lidt bjerge - MED SNE på toppene. Det er sgu Sierra Nevada jeg kan se derinde. Her finder vi fastlands Spaniens højeste punkt - Mulhacen, som knejser sig op imod himmelen, 3478 m - lidt mere end vores Himmelbjerg - men jeg kan altså bedre lide navnet på vores bjerg - lidt blæret, synes jeg!!!!!!!!! Tænk, hvad de ikke tænker i andre lande, når de hører vi har et bjerg, der hedder Skyfall! Nå, nej - Sky Mountain! (God Bond film, forøvrigt! - Værd at se!)

Møllehøj, Ydinge Skovhøj eller Ejer Bavnehøj, kan jeg altså ikke oversætte til noget brugbart, så derfor nævnes de kun her i forbifarten! Ret skal være ret.

Sneen på toppene, får mig til at tænke på  -  ja, godt gættet - SKI!

I år HAR vi taget skitøjet og støvlerne med over Atlanten. Planen er, at vi tager en smut til Colorado i januar – og måske prøver vi, om der er ”lettere” arbejde at få derude – evt. halvtid, så resten af tiden kan gå med at nyde følelsen af frihed på brædderne. Tænker tit tilbage til Østrig - her er en af mine favorit videoer derfra! På en favorit dag - KaiserTag!

Starring: Tom D - my man -, Ida - my woman - , Martin - my soldier -, Michael - my son! And - Myself!



Der er sket meget med stilen siden, hvad, Tom!

Vi har sejlet ned langs Costa Calida - den varme kyst. Costa Del Sol, Solkysten, hvor Malaga er "stedet"! Ja, det er jo sådan, at kært barn har mange navne - og spaniolerne kan åbenbart ikke nøjes med at have ET navn for deres kyststrækning ligesom vores - Vestkysten - nej, de har mange. Se blot her, hvad vi har været igennem af "strabadser"!

Costa Brava, skimtede vi oppe nordpå, da vi forlod Barcelona. Strækker sig fra den franske grænse ned til Blanes! Kan I huske de ferier vi havde der???? Felde, Gitte, Hasse, Anette, Piet, P.LUND, Frank - det er sgu da et par dage siden! "Minderne har man da lov at ha'......"

Costa Dorada - "Guld kysten"

Costa del Azahar
 
Costa Blanca  - "Den hvide kyst"

Costa Calida - "Den varme kyst"

Costa de Almeria

Costa Tropical - Den må I sgu selv gætte!

Costa del Sol - hvad tror I?

Costa de la Luz - "Lysets kyst"

Se: http://www.spaindreams.com/eng/playas.htm for lidt mere info.

Aftensmaden.
Sauteed scallops til forret, chinese duck salad, 16oz. T-Bone Steak, Mocha Moussee til dessert - velbekomme jer.

Vi vinker farvel til aberne på Gibraltar - og siger hallo til - ja, hvem ved, hvad Azorerne gemmer til os?

Nå, nok for denne gang. Hyg jer nu! Husk det der med at gi' et klap på skulderen, et klem, et kys, et kærtegn - det var jo det, jeg manglede og ikke fik, efter sejren i de Paralympiske Lege - men heldigvis har jeg jo brede skuldre ( eller arbejder i  hvert tilfælde på at få det), så jeg klarer mig, men andre er jo ikke så "hårdfør" som jeg....så derfor!


1000 kærlige, dejlige og velmente hilsner og kram til jer alle fra


og




Vi glæder os til Azorerne. I morgen.

How do they serve alcoholic drinks on Italian cruise ships????????????

On the rocks!!!!!!

Bye for now!

Johnny

P.S. Xtra Xtra!

Har lige hørt  "through the grapevine", at Hjerting drengene IKKE accepterer mit Paralympiske mesterskab - men jeg siger bare, at  med denne blog, er det jo ude i det offentlige rum, så der er ikke meget for jer at gøre - I vil blive set af offentligheden, som (det I er) DÅRLIGE TABERE - hvis I ikke accepterer.

Så nyd bare jeres stegte ål og de/den sidste konkurrencer - hvis I da kan finde på nogen, hvor I kan vinde..........selv når jeg ikke er der. Forøvrigt! - Jeg er næsten sikker på, jeg kan vinde alligevel, for jeg har ingen sko på, der kan klemme - herover lever vi nemlig i FLIP FLOPS!

Love U all!

Wednesday, November 14, 2012

Afgang oktober 2012 - retning: Boca Raton.

Lørdag 20. Oktober, 2012.

Hjerting til Barcelona - en smal sag!

Det er blevet sent eftermiddag - vi er klar til afgang mod varmere himmelstrøg - i øsende regnvejr. Ja, hvad ellers er nyt, her de sidste par måneder?????!

Ellis har pakket ( hvem ellers?)! 3 stk kufferter blev det til, og de er alle vejet ned til mindste detalje, da vi jo skal flyve med - Ja, korrekt - godt gættet! RYAN AIR.

15 kg pr kuffert - 5 kg for håndbagagen - og ikke et gram mere, for så falder fars hammer, i form af ublu charges for overvægt. Men sådan er det jo, når man vil rejse billigt.

Vi tager afsked med Plantagevej 8 og retter snuden forventningsfuld mod "FRUEN", som står og venter - utålmodigt, er jeg overbevist om - på os i Boca Raton. Hopper ind i Volvoen, Michael kører os op.

Jeg nåede desværre ikke at sige farvel til "gamle" Leif denne gang, han er på tur i et eller andet vindistrikt syd på og sidder nok og fortæller frække vittigheder, medens han nyder et lille glas rødvin! Men jeg nåede dog heldigvis lige at besøge Arne Uller, ude i det super hyggelige, tjære duftende, fyldt med "memorabilia'er", ølhus, og overrække ham farmands dagbøger/ log bøger fra "Mole Pers" dage udi fiskeriets genvordigheder. Fantastisk læsning, kan jeg love jer for - her blot et par af siderne fra ca.1952 - det fantastiske år, hvor verden så mit lys - eller er det omvendt???????

Nå, det blev så et uddrag af fars dagbog fra 1950 i stedet - whatever!






Her ser I lige kutteren - Zarapta E119 - senere "JOHNNY BØDKER" E119 - nå, hvem af jer har fået et skib opkaldt efter sig, spørger jeg bare??????????

Ja,ja,ja jeg ved godt, du har et par lastbiler, der kører rundt i byen, hvor der står LYKKE på, Peter, men det er nu ikke det samme!!!!!!!!!! Og Aksel har en masse busser, hvor der står AMU center på, men det er SLET SLET ikke det samme, det gælder faktisk overhovedet ikke, det tæller ikke, Aksel!


Far forrest - farfar nr. 2 fra venstre.
"JOHNNY BØDKER" E 119 - HVAD SIGER I SÅ!



Og så synes jeg alligevel lige, at jeg ville tage et par sider med også, som viser, hvad indtægter og proviant udgifter, de havde - sjovt at se, hvor lidt de kunne leve for DENGANG, og de tjente jo slet ikke ret mange penge heller!!!!! Eller er der noget jeg har misforstået?????? Var aldrig skrap i biologi! Nostalgi i højsædet lige nu - Mole Per - du er savnet og elsket!

Indægter 1950

Udgifter til proviant 1951 - læg mærke til nederst på siden - Far betaler af på skibet til farfar!


Nå, kom nu til sagen, Johnny! Du skal jo ud at rejse! Remember? Ikke al det der kiggende tilbage.......

Så derfor:

Hej alle sammen.
Håber I alle har det godt og stortrives. Husk at gi' et klem, en krammer, en klap på skulderen til en eller anden, der har brug for det eller fortjent det, eller bare fordi....!

Ja, så er vi på vej IGEN! Gab!

Tilbage til stolene, HVIS de da står der endnu??????




Kan I huske dem fra sidste år?????  Ellers har I her linket til sidste års Blog - part 2, hvis I, af en eller anden grund, aldrig nåede at læse om sidste års oplevelser. Bare copy/paste ind i jeres browser.

http://adreamcommingthrough-part2.blogspot.com/

Og så får I sgu også lige linket til den første

http://us2010-johnny.blogspot.com/

GOD FORNØJELSE!

”Nu falmer skoven trindt om land....”, således lyder salmen. Og kiggende ud af bilruden, medens vi kører mod Billund, er det jo ganske korrekt.

Sådan så vores have ud for ca.7 måneder siden, da vi kom hjem efter 5 måneder i solskin og varme


 og sådan ser den ud i dag


og sådan ser det ud og lyder, der hvor vi skal hen


Vælg selv!

Vi HAR valgt!

Tak for endnu en fantastisk sæson hos "Cirkus" Lykke – hvad skulle vi gøre uden telte og tallerkner??????? Tak til Anette og Peter.

I år havde Peter endog rigtig "finet" sig ( efter utallige opfordringer fra 1.ste manden!) med at investere i splinter nye NIKE arbejdssko/sikkerhedssko til "arbejdshesten" - se blot her:
 
Læg mærke til indlagt stålbeslag i snuden for safety - lige noget der passer Aksel!.
De er nu stillet til TØRRE!

Handskerne – par nummer 69, blev det vist nok til, (FYLDT med huller), er lagt på hylden, så de er klar til April 2013. De korte pakket i kufferten, solcremen ligeså, vi er klar til afgang!



      REKLAME - REKLAME - REKLAME - REKLAME - REKLAME - REKLAME - REKLAME

                                                       Husk: Skal I ha' fest - så Til Lykke!!!!

Nå ja, forresten -  til alle jer, der ikke er så tæt på os i hverdagen, og som jeg ikke rigtig har set i de syv måneder, vi har været hjemme, fordi jeg arbejdede det meste af tiden, så vi kunne komme afsted og så tilbringe 5 måneder herover i varmen, for så at komme hjem og arbejde i 7 måneder, for at komme herover i 5 måneder, for at komme hjem og - hey - hvornår får vi egentlig set hinanden - det får jeg lavet om på næste gang vi er hjemme. Der er visse personer jeg har besøgt for lidt, undskyld - det laver jeg om på næste gang, Promise!

til alle jer, skal jeg da lige fortælle, at vi er på vej til et nyt, lille eventyr. Igen, igen - krydsende Atlanten - gab - gab - det er efterhånden lidt gammelt! NOT!. Undskyld, undskyld!

Denne gang sejler vi ud fra Barcelona.

Barcelona, hvor

er større end Jesus (og han er altså ikke ret stor - Messi, altså), hvor la Sagrada Familia står som et stort, kæmpe ufærdigt monument,



hvor Ramblaen summer af liv - mere eller mindre - døgnet rundt, hvor Tapas restauranterne er flere end pølsevognene i København og markederne farverige, som 1000'er af regnbuer!



 ( Der er da vist gået en H.C.Andersen tabt i mig????!!!!!). Og temperaturen er 23 grader - og det er VARME, venner, varme! Det er altså ikke løgn alt sammen her på bloggen  - se selv:


Vi skal pampers i 14 dage på Norwegian Epic. Se billede af skibet her under.


NORWEGIAN EPIC.
 Og det bliver EPIC, kan jeg lige love jer for.

 Æh, undskyld, det var det forkerte billede af skibet, her kommer en lille video i stedet!!!!!



Epic, som jeg skrev. Hør blot her!

Ud over de to store, ”faste” spisesteder, er der ikke mindre end 20 forskellige restauranter, tror jeg nok– lige fra burger til sushi og alt det ind imellem – 35 barer ( deriblandt en IS bar - nej ikke Stryhn's, men en rigtig minus 25 grader C isbar, hvor de servere kolde drinks hahahaha - hik.... – 3 teatersale, alle på størrelse med operaen i København - mener jeg helt bestemt!?!?!?!?!!!!! Bibliotek, vel på størrelse med Central Biblioteket derhjemme????? O.s.v. - o.s.v.
Blue Man Group, Legends, Cirque du Soleil, diverse comedians, hypnotisører, kammermusikere -zzzzzzzzzz - Karaokeunderholdere, Howl at the Moon piano duelling bar - og jeg kan blive ved - underholder os hver aften. Udover - naturligvis - ø-musik på dækket!

For os Dampbørn, er der så, 3 kæmpe vandrutsjebaner, bowling, udendørs fodbold og basketball, shuffleboard på dækket, pool, airhockey, kæmpe klatrevæg, rapelling væg og hvad ved jeg, så det "lille" barn i mig, også kan få noget ud af turen.

Apropos Dampbørn, så kommer jeg altså lige til tænke på min gode ven Kent "Kylling" "Laks" Jensen. Velnok den jeg kender, der er mest damp af alle, så derfor skal han da lige have en plads her "i himmelen". Så kan I jo selv se, hvad der sker, hvis man ikke lærer at slappe af - ind imellem!


Kent "Kylling""Laks" Jensen - Jo, det ER ham!

Forøvrigt håber jeg, det bare kører derud ad for jeres nye, store moderne fabrik i Tyskland. God vind!

Nå tilbage til VIRKELIGHEDEN og sandheden!

Bare så I ikke tror, det er løgn, det der med klatrevæg, fik jeg en til at filme, da Ellis og jeg var på vej op, sammen med et par andre: 




Så kedeligt bliver det sgu nok ikke – og da slet ikke med den vildbasse til kone, jeg har med!

Hvad siger du Rudi????  – mener du, det er mere basse end vild???????? Tjaaaaaahhhh, jeg siger ikke noget, det er sgu nok for farligt!! Jeg har jo ikke ret mange point at lege med - endnu.

Men måske har du ret - for jeg kommer altså lige i tanke om det sidste billede jeg tog af hende, inden vi skulle af sted - jeg deler det lige her også, for en god ordens skyld, så kan I jo selv tage stilling til det der med Basse!


Nå, tilbage til det mere alvorlige..................

Her er så lige et link til jer, der gerne vil være lidt grønnere af misundelse, end I er allerede - bare copy/ paste ind i jeres browser. Så kan I selv tage en rundtur på "vores" lille pram.

http://www2.ncl.com/cruise-ship/epic/overview.

Dyb forkælelse OG - desværre - dyb forgældelse ( hvis der da er noget der hedder det!!???, Dea!)!!!!!!!

Ganske kort får I lige en lille run down på ruten i år! Der er ikke så mange stop, som sidste år, men interessante ser de ud, de 2, der er.

Vores 1ste stop, efter at vi runder havnehovedet i Barcelona bliver så Azoerne. Nærmere bestemt Ponta Delgada, på øen Sao Miguel. Jeg tror forøvrigt onkel Thor og Vibse var nogle af de første opdagelsesrejsende på denne ø!!!!!!!??? Columbus og Thor! En dynamit konstellation.

Så når vi har forladt Messi og alle de andre,  har vi ca. 4 dage på havet, sejlende ned langs den spanske kystline, igennem Gibraltar strædet og så udover stepperne - farvel til aberne, ud til hvalerne, ud til ålene. Ud på bølgen blå.

Copy/ paste linket herefter, hvis I har tid og lyst til at blive lidt klogere - jeg ved godt, at for nogen af jer, er det ikke muligt, jeg nævner naturligvis ingen navne - Michael J, Peter Lykke og Jørgen Kristian, men så spring blot linket over!

http://en.wikipedia.org/wiki/Ponta_Delgada_%28Azores%29

Vores næste stop efter Azorerne og 5 dage på havet - bliver så St. Thomas, U.S. Virgin Island, tidligere en af De Danske Vestindiske Øer, denne frodige og smukke ø, hvor vi finder nogle af verdens bedste/smukkeste strande ( måske lige bortset fra dem Søs og "Fede" oplever lige nu, langt derude på Fillipenserne - øh - Fillipinerne. Håber I har det pragtfuldt derude, I to, som på en eller anden måde rejser mere, end alle os andre - tilsammen - sådan ca.!), mange af dem endda i fjerne, "gemte" bugter, hvor selv den bedste stifinder, ville have haft svært ved at finde dem.

Hvem fanden var det egentlig, der solgte de øer til USA????? Det var da vist en datidens Per Hækkerup! Eller nærmere, Hikkerup? Whisky for olie - fornuftigt!

Fra St. Thomas van Woerkom ( sjov, ik! Thomas, Daaaaaaa!), går det så mod Miami, som vi forventer at ramle ind i, 3 dage efter at have sagt farvel til Charlotte - Amalie, det lade sig være. Og så er vi "hjemme" igen. Og klar til at indtage "Fruen", eller hvad vi nu end finder på!

Så det var ganske kort beskrevet ruten i årets føljeton, I her fik ridset op. Ganske løgnehistorier (hvis nogen overhovedet) vil finde vej igennem censurens nåleøje, er jeg sikker på - og vi skal jo huske på, at ytringsfriheden skal forsvares med alle midler - så hvis I ser nogle "specielle" tegninger her i bloggen, så ved I hvorfor!

Nå, men allerførst skal vi jo med RYAN Air til Barcelona, som venter på os, er jeg sikker på.
Så spændte ankommer vi til Billund Lufthavn ved 17 tiden. Vi får sagt farvel til Michael, vi ser ham snart igen, han flyver over og fejrer jul/ Nytår og står på ski med os, så det er kun moderen der fælder tårer over afskeden - skal jeg da lige love for!
Hun må elske ham helt vildt!!!!!
Eller er det glædestårer? Nu skal hun jo ikke mere servere kaffe til ham om morgenen - nu er der kun EN der skal vartes op!??? Og hvilken en!

Ellis har pakket kufferterne til perfekthed - hun er jo også ved at have øvelsen - og vi bliver booket ind til afgang, uden at skulle betale ekstra!

Ventetid, inden vi boarder - zzzzzzzzzzzzzzz!

Hvorfor bliver man ALTID SÅ sulten, når man rejser????
Med det samme jeg sætter benene i en lufthavn eller på en banegård, begynder maven at knurre!
Er det omgivelserne der "presser" os?

Er det kedsomhed? Eller er det bare sådan?
Jeg ved i hvert tilfælde, at de 15 frikadeller, Ellis havde stegt, inden vi tog hjemmefra var væk, 10 minutter efter vi var booket ind til afgang! Velbekomme.
Så er der afgang:













Ellis har booket os ind på en pension lige smask, midt på Ramblaen - Pension Picasso, lyder det flotte navn. 215 kroner for en overnatning - Ingen morgenmad, dog!!!!!!!! Hvad fanden er den af???? Til den pris!?
Inden hun bookede, læste jeg reviews for pensionen - lød sådan her: "Prostitutes tends to lurk around the front door." - da jeg læste det, var der ingen tvivl - book det, Ellis, og det med det samme, råbte jeg inde fra soveværelset!
Det ligner mistænkeligt det sted, Rudi, hvor vi så Lundberg komme ud, med et STORT smil på læben, for en del år siden, vel at mærke, med en ikke ret tung pung – det være sig både den ene OG den anden!!!!!!!
Senere skal I nok få et lille indkig i, hvordan Pensionen tog sig ud. Men ved I hvad? 215 kroner, i en storby, midt på Ramblaen, med luderne tæt på, hvad mere kan man forlange??????? En Tapas restaurant lige om hjørnet, måske - og tro det eller lad være - det var der!

Nå, Ryan Air.......... - skal vi mon stå op? Skal vi betale for at tisse? Skal vi tisse i bukserne? Er der sæder i flyet? Er der en pilot? Strejker de? Når vi med skibet?

Er du forvirret, så følg med i næste afsnit af ............... kan I huske den serie ( ja, nogle af jer kan nok, andre af jer var ikke engang født endnu og få af jer var ikke engang i tankerne!!!!! )? Sjov, sjov, sjov.

Efter et par timers ubesværet flyvning, hvor jeg slet ikke skulle tisse og Ellis ganske ubesværet og hurtigt fandt sin plads i flyet, uden at spørge, hun kiggede blot op!!!!!! - se her



landede vi i Girona Aeroporto









 - som ligger små 70 km fra staden.

Regnvejret havde vi desværre taget med os fra DK, men - puh-ha - varmt var det da. Et par og tyve grader. Vi svedte, som små heste! Især Ellis, som oveni temepratur chocket vist nok fik en indre "hedning", da vi steg ud af flyet. Og så rejste vi jo i vores skitøj! Det var der ikke plads til i kufferterne! -Jeg kunne sgu heller ikke rigtig forstå, hvorfor de kiggede sådan på os, da vi checkede ind - de der skistøvler er sgu da ganske ubehagelige at ha' på, når man skal flyve!

Vi steg på en propfyldt bus - hvidløgs ånde og svedige kroppe - uhmmmmm, lækkert, 12 euro pro persona, som så på en halvanden times tid, kørte os ind til centrum. Ud med bagagen, vade rundt med samme, for at finde en udgang til taxi holdepladsen. Ind i en Taxi, håbende, at man ikke blev taget ved røven eller næsen - your choise - økonomien hernede er jo ikke en af de aller bedste - selv catalanerne vil nu ikke være Spanien bekendt



Trouble brewing?

og 14 euro senere - med drikke penge, stod vi foran Pension Picasso. Lige smask, pladask, midt på Ramblaen. Lidt før midnat, svedende, lidt trætte, sultne, MEGA sultne og tørstige!


                                         

Check in på Picasso var sgu som taget direkte ud af en Humphrey Bogart film:

Cigaretrøg, svedige kroppe, "receptionisten" i en hvid ( havde den vist været engang) wifebeater, bag en skrank, hvorpå utallige drinks og kaffekopper havde balanceret, fedtet hår, ansigtet og kroppen ( fed forøvrigt) glinsende af sved, accent, mystisk, ikke til at forstå.....
Nå, men ingen politi, ingen gangsters, ingen pistoler.........
Så lidt før midnat var vi booket ind på værelse 9  ( kontant betaling, men jeg er sikker på, at han opgiver det, til det spanske skattevæsen!) – toilet på gangen – bruser ligeså – Dkr 215 – men så var det også inklusiv larm fra gaden og prust og støn inde fra naboen – som vist nok hed Store Åge!!!!

Hvordan jeg ved det??????

Jo, jeg synes jeg hele tiden, i løbet af natten, kunne høre en kvinde stønne, råbe, mumle: ”Åge, åge, åhe, tu Grande”. Så derfor.

Nå, men trods det sene tidspunkt, især for os to, som oftest er til køjs, før solen runder nordvest her i sommertiden, trods de små dryp, der kom fra himmelen, trak Ramblaen jo - og maven knurrede vredt - den ville have tapas, og drøblen, San Miguel. Så vi fandt den lille hyggelige tapas restaurant, som lå lige om hjørnet til hotellet, eller hvad vi nu end skal kalde det.

Babysquid og assorted tapas lød bestillingen på, samt en sangria og en kold ”a drengs øl”. 22 grader uden for, så koldt var dejligt. Og det var en STOR en!

Efter denne hyggelige, men MEGET sene snack, dryssede vi ganske kort ned af Ramblaen – det var nu blevet lidt (meget) efter midnat, men der var sgu stadig mennesker i barer, restauranter, på hjørner og torve – hyggeligt - hyggeligt! Desværre var det lidt vådt – men pyt ( regnpyt – hahahaha). De små,  og jeg mener små, fyrretræs senge på Picasso kaldte.

Vi havde jo en lidt forstyrret nattesøvn, mest p.g.a. Åge og hans damebekendtskab, men ellers fint nok. Så vi vågnede nogenlunde friske og udhvilede, og så var det ud at finde morgenmad.


Indkøb af rødvin og øl og gin skulle jo også foretages, ligesom vi plejer - det sparer os jo lige for et par $'s, når aftenhyggen og "før dinner" drinksene skal indtages, inden aftensmaden ( naturligvis, for det var jo "før dinner" drinks - Stupid!) og den derefterfølgende (nyt ord!) underholdning. Så fra morgenstunden gik den vilde jagt på et Supermercado, der havde åbent og som solgte ud af de bedste og mest prominente vine - for dem skulle vi jo da ikke have nogen af. Nej, det blev til 6 flasker Rioja - den med snorer omkring, en flaske Bombay gin, 1 liter Sangria til fruen og så en 6 pack San Miguel. Gemt i kuffert og rygsæk, vandrede vi ( for at spare 10 euro) med bagage og det hele ud til skuden, som ventede på os. Vi kunne se den inde fra Ramblaen - men hold da kæft, hvor var der langt derud, med de forbandede rullekufferter.


                                    

Tiden er ved at være nær, kære venner. Vi vandrer ombord på Norwegian Epic. Hvad bringer hun mon af spændende oplevelser - hvis nogen -, her de næste 14 dage? Hyg jer nu, medens vi bliver forkælet i hoved og røv, samtidig med, at vi sejler mod varmere himmelstrøg og finder ammunition til endnu en post på bloggen!.

Tro det eller lad være - MIDT ude i Atlanten.
1000 knus, kram, kærlige tanker og smil.

Johnny

P.S.
I må meget gerne skrive en kommentar i kommentar boksen, hvis det kan lade sig gøre,  så vi kan følge med i,  hvad I går og laver.

Love, Peace og alt det der!