Julehilsen xtra Ordinaire!

Hej kære venner.

I får lige denne julehilsen på bloggen, i stedet for direkte på Facebook. Videoen ville ikke uploade direkte.

Azorerne og så videre til til St. Thomas.

Hej igen, alle I skønne mennesker!


Ja, I har jo fået lidt sne og kulde siden sidst, og i rigelige mængder, endda. Håber ikke I har skøjtet for meget rundt på 2 ben eller 4 hjul? Håber ikke basguitaren er frosset, Peter B, ej heller malerpenslen, Moster Ada,  sneskovlen brækket, Peter L., eller cigaretterne steget i pris, Messi.

Michael er lige steget på en flyver i Paris (12.14.12), på vej over dammen. Vi glæder os til at se ham. Og han, til at se vennerne igen, er jeg sikker på.

Hvordan går det os? Nå, skide da med os..... same old, same old, vi har kun haft solskin her!

Well, well! De sandfærdige historier venter. Og denne gang er det herfra:

 http://youtu.be/JxF_7pSVAKE  - copy/paste og sæt ind i jeres browser.

10.25.12 Natten til Torsdag/ Tidligt morgen.

Aberne (som måske snart skal deporteres!?), Gibraltar og det spanske fastland ligger laaaaangt væk! Baguuuuude - ligesom Brøndby! Undskyld Sølle og Peter B og Rasmus og..........

Det gynger lidt - og selvfølgelig blæser og regner det udenfor ( ja, hvor ellers? Daaaaaaah!) siden sent eftermiddag i går. Vi nærmer os jo også Azorerne.

Jep! Azorerne -  et af mine barndoms vemodige bekendtskaber!

Hvordan hørte jeg om Azorene i så tidlig en alder (og for SÅ mange år siden) – jo hør I bare her!

Min/ vores kære far var jo en stout og stolt fiskermand. Søsyg, som han jo var i de første mange år af hans (eller er det "sit", Dea?  - det der med de der navneord, var aldrig min stærke side - heller!) tidlige fiskerliv, fandt han jo hurtigt ud af, at de ”forbandede” - far bandede dog ikke, så det har nok været ”skide” eller noget i den retning - lavtryk, der skabte vejret, som (næsten) tog livet af ham, faktisk startede herude ved Azorerne.

Jeg husker tydeligt, når vi sad rundt om middagsbordet og spiste vandgrød ( eller var det en culottesteg, som onkel Jørgen havde skaffet???), at vi ofte i damp radioen (var det vist dengang! - ikke dap!!! ) , lyttede til vejrmeldingen - før ham med de farverige trøjers tid  – og hørte, igennem susen  og knasen:

"Og der ligger et stort - knas - lavtryk under udvikling -skrat - lidt nord for for Azorerne". Dette var tegn på endnu en dag eller dage, hvor E119 var tøjret fast til molen og ingen indtjening. Så mere vandgrød til os!

Billedet taget INDEN lavtrykket kom! Laurids og Per!

 …..................at det så senere i hans lange, dejlige og oplevelsesrige liv – blev hilst med jubel, når lavtrykket derude drev nordover, så farmand ikke kunne komme ud at fiske og istedet nyde tilværelsen på land, er så en helt anden anden side af sagen! – Jeg undrede mig i mange år over, hvorfor man havde givet ham øgenavnet "Mole Per" - men nu dæmrer det lidt! Azorerne har en del af skylden.

Vi nærmer os den søde juletid, og jeg fandt lige dette uddrag fra Johnny Bødker E119's logbog, som jeg lige synes jeg vil dele med jer - lidt historie og minder skader jo ikke!

Fredag 8.12 VSV af Dybet - 8.12 er den "gamles" fødselsdag!

Hov - hvad er det, der ligger derude???? Og stikker op af vandet!

Splitte mine bramsejl! Om det ikke er min drengs ø - Sankt Michael! På portugisisk - Sao Miguel.

En af de 9 øer, der hører til øgruppen - Azorerne. Ih, hvor jeg glæder mig til at se skildpadder og salamandere og sjove fugle. Og virkelig på egen krop, i egen åsyn, se, om Darwins teorier nu også holder stik! Eller om det er skabelsesberetningen, vi skal sætte vores lid til? 
Var det 7 dage det tog??????? Og så blev der lys? Og så skulle man holde hviledag! Alle 7 dage?????? Den er jeg med på!

Nå, nej, det var jo vist ikke Azorerne, men Galapagos, hvor Darwin slog sine folder. Ja, men de ligner sgu da også  hinanden - lidt - de øer, de ligger da i hvert tilfælde midt ude i et kæmpe ocean, hulter til bulter. I hvert sit ocean, dog - men det har de da så tilfælles.

Sao Miguel, “Ilha Verde”. Den grønne ø!

Hvorfor det?

Klokken er nu 6 morgenstund. Er gået udenfor på dækket, for at følge manøvreringerne ind i den lille havn. Det er flovet af en smule. Det er dog stadig mørkt. En let men lun brise står ind over kæmpe damperen. Godt det ikke er mig, der skal "bakke" monsteret ind igennem det lille "hul" i havnemolen. Jeg synes, jeg havde problemer nok med at få "parkeret" vores 21' Searay i sin tid.

Her gik det dog godt! Men ham her, han kiksede sgu - bravt!

Vi sejlede forbi en eftermiddag på Intercoastal.

Solen står op. En smuuuuuuk solopgang – et farvespil ud over det sædvanlige.

Sao Miguel, Azorerne - en tidlig morgenstund!

Så er vi er anløbet Sao Miguel - 4.500 mennesker bliver i dag "lagt" til de 140.000 portugisere, som  lever herude til hverdag.

Handsken er kastet - æh - ankeret! Ponta Del Garda ligger lige derinde. Hovedbyen på øen - 45.000 individder. En vulkan - ligesom hende jeg er gift med - ø, som minder meget om Maui, Hawaii, siger vores kære kaptajn! 
Maui! Der har vi jo også været - det var, da Ellis var gravid med Michael!!!!!!! Så det er jo et par dage siden! Men du holder dig nu godt! 

Michael!


Hvis I har lyst, så har I her en lille utube video på små 6 min., som tager jer en lille tur op langs kysten i en flyvemaskine, som vi ikke nåede at se. Kysten, altså - ikke flyvemaskinen, men den så vi så heller ikke. Lidt kludret sætningsføring, sorry! Er I forvirret?
 
copy/paste - ind i browseren - hvis I gider!

http://youtu.be/sEPeEt5TK6w  

Jeg har læst, at øen er grøn og frodig - med vandfald, varme kilder, regnskov, klipper, bjerge og vulkan kratere en mas. Jeg har "regnet ud", at den er små 759 km² - (altså en "lille" smule større end vores egen Fanø, som er ca. 80 km2  - og som tog os små 10 timer at gå rundt om! - her i sommers.  Og vores egen lille Langli på ca. 0.8 km2, som lille Barney med flere, løb rundt om, for maaange år siden! På bane 4 - Rudi, kan du huske? Det tog vist også en 10 timer, men de havde også et par kasser øl med. Jeg tror forøvrigt også, du var med, Aksel?)

Det er en portugisisk "ejet" ø – så vi forventer en ren og pæn ø, ligesom Madeira, sidste år. Og det fik vi.

 

Kaptajn Sverrers – en hyggelig nordmand – stemme lyder over PA anlægget, at vi er clearet til at gå fra borde. Inden har vi dog lige indtaget et solidt morgenmåltid – Omelet med alt, hvad hjertet og øjnene begærer og maven kan tåle – lavet til perfekthed af Carlos de Jesus fra Filippinerne, hvor Søs og Frederik jo slår deres folder for øjeblikket og også blogger, så vi alle kan følge med I, hvad de går og laver! Her linket til de filippinske strande:

http://dk2012-sogf.blogspot.com/search?updated-min=2012-01-01T00%3A00%3A00-08%3A00&updated-max=2013-01-01T00%3A00%3A00-08%3A00&max-results=8

Lidt kedelige billeder, synes jeg! NOT! 

Vi håber (og ved), at I rigtig hygger jer, og får oplevet en masse og arbejdet en lille smule! Håber ikke tyfonen  har været for hård ved jer, og ødelagt alt for meget/ mange af jeres smukke øer og strande. For slet ikke at tale om menneskeliv, huse, bygninger osv.

Rygsækken er pakket med vædske, "nødrationer" ( det være sig 2 kolde Coors Light pakket i zip lock MED isterninger!), Ipad og kameraer. Vi er klar - slanger, firben, sjældne fugle, one of kind iguanaer - nå, nej - det var Galapagos - men alligevel - kom bare an.

Alt er klar til at gå på oplevelse på Azorerne. Planen er som følger, at vi lejer en åben jeep, og så kører ud i det blå, eller rettere det grønne!!!!! Så langt, som vi nu engang kan nå på de 8 timer, vi har til rådighed. Vi skal ud på vulkaner!!!!!!!!! Nej, Vulkansøer!

Ned ad landgangsbroen vandrer vi. 

"Om vi skal vi ha' taget et billede sammen med de farlige "pirater"" (fra Filippinerne)? 
"Nej, tak - jeg har nok i hende her", siger jeg, og peger på Ellis, "hun stjæler sgu også alle mine penge.!!!!!

Ærgeligt med de der gule shorts!

Vi kommer hurtigt igennem al hurlumhejet ved paskontrollen, og efter små 20 minutters vandring er vi på hovedgaden, hvor trafikken er tæt!

 Ellis kigger forundret på mig! Og jeg siger jer bare - "FORUNDRET"!

"Hvorfor er der så mange biler fra Polen her på øen", spørger hun?

"Polen", svarede jeg, undrende?!!!!?!!!

"Ja", siger hun, "der står da P på alle nummerpladerne"!!!!!!!!!

Dette er måske en mindre omgåelse af sandheden, men det kunne jo godt have være sandt!

Kæmpe firben, menneskeædende edderkopper og iguanaer er, hvad vi forventer,

Og hvad er så det første, vi ser, da vi kommer på "fastlandet"?

 

Direkte på hovedgaden lejede vi en bil (det blev IKKE en jeep - den var for dyr!) til $60 for dagen - lidt mere sikkert end mig på en scooter og så Ellis bagpå - Mente HUN! 
Selv om hun faktisk er et ganske nydeligt "scooterhovede", så er det altså ikke lige hendes kop te, det der med at sidde bagpå.

Scooterhovede.

Så med 4 hjul under os og 3-4 heste under kølerhjelmen, kørte vi op langs kysten, nordvest på - I kan jo selv prøve at følge med på kortet/linket her - 

http://24timezones.com/mapa/azores.php#.ULeEteMLRcE.email. 

Vi skulle jo finde Sete Cidades massivet, som ligger gemt laaaangt inde i "urskoven". Såen cirka.

Godt der var skilte, og at der var mange andre end os, der var på udkig efter samme, så det var altså slet ikke vanskeligt at finde. Og "regnskoven" var altså ikke ret tæt, hvis jeg skal være HELT ærlig!

Vulkanens sidste udbrud var for ca. 500 år siden -  Ellis', for 5 minutter siden!


Til jer der følger med på linket/ kortet - Vi kørte vi op langs kysten fra Ponta del Garda nordvest på, på vej gjorde vi små afstikkere ned til havet. Op til Mosteiros, snuste, og så ind til Sete Cidades. Rundt om søerne, der hvor det kunne lade sig gøre, og så igen ud til kysten, og så sydøst på ned til Riberia Grande og derfra ind over bjergene til Lagoa do Fogo og så "hjem" til skibet derfra. 

Halvdelen af øen nåede vi at opleve!

Undervejs stoppede vi ofte ind til siden, hoppede ud af bilen og sagde  "ih" og "åhe" - ( nej IKKE ham fra Barcelona) - og "neeeeej" og "smuuuuukt" og tog en forfærdelig masse billeder og videoer - det var faktisk helt pinligt, man skulle faktisk tro, vi var 2 japanesere, der var afsted, sådan som vi knipsede og stillede os op - og - jo, jo -  vi kørte skam også i en Toyota!

"Den Grønne Ø" – ja, det kunne ligeså godt være "Den Grønne Sø".

Den skulle der bades i. Efter en yderst besværlig og farlig nedstigning til ”stranden”, mandede jeg mig naturligvis op til at springe ud i ”det grønne vand”, ligesom en Nickelodian fan, tiltrukket af det grønne "slime".

Da jeg kom op af vandet, lugtede jeg af svovl – Og så var det jo, at Ellis kom med denne ganske unødvendige bemærkning, ”at det passede jo meget godt, med den tændstik, du har imellem benene, Johnny!” (sorry! Lidt plat? But who cares!) - men, jo, det var koldt!

Videre gik det, i fuld fart, op langs kysten på nordsiden af øen, hvor vindomsuste landsbyer, vindmøller og idylliske små havne lå spredt. Vi er på vej ind til det andet vulkanmassiv af tre, som man finder her på øen. Lagoa do Fugo - tåge søen, tror jeg man kan oversætte det til (hvilket sprogøre manden dog har?!). Dette massiv ligger højt oppe i bjergene, hvor skyerne ofte ligger tæt. Lad os se, når vi kommer derop - eller rettere måske IKKE se, om tågen nu også er der.

Som I kan se, var der ikke meget at se ( ha-ha ). Kort efter jeg havde taget videoerne, igen med livet som indsats, kom tågen rullende ind, som en massiv vat dyne. Desværre nåede Ellis at finde bilen INDEN tågen kom, så jeg har hende med hjem til skibet igen!

Tilbage til skibet går det igennem tåge og bjerge. Endelig, efter flere timers søgen, eller var det bare "a piece of cake", ser vi Norwegian Epic ude i det fjerne.  Der ligger hun i al sin magt og vælde.

Så er vi ombord igen. 

Vi har haft en super, duper tur rundt om ca. halvdelen (blev det til) af vores drengs ø! Klipper, fiskermænd, stormomsuste, idylliske små landsbyer, vulkan kratere, søer, køer, regnskove, bjerge i tåge, grønt vand, blå vand (Terry, håber alt vel på pubben!), gamle vindmøller, grønne marker, små veje, MEGET små veje, hyggelige fiskelejre, og er nu ved at gøre klar til afgang fra denne smukke ø. Kaptajn Sverre beordrer  fortøjningerne smidt - så Bent Strandbygård også har noget at lave, og vi dutter ud på Atlanten igen. DYYYT, dyyyyyt! På vej til St. Thomas. 5 dage på havet -- GAB!

Bye Azores.

Vi nyder aftensmaden blandt ligestillede, med Motown underholdning og en flaske Blackstone ( jo, jo, flasken er skam en Blackstone, men vinen har vi hældt på nede på kammeret - den er fra et spansk supermercado - vi snyder!) - Procioutto og melon til forret, cesar salad først, naturligvis. Prime Rib til Ellis, mahi-mahi til mig! Mmmmmmmmm.

Efter kaffe og cognac ( som vi ikke fik noget af - det koster nemlig.) står den på:

"Classic Grafitti" underholdning - et  ensemble af violin og cello kunstnere. Underholdning i topklasse med mange strøg (hahaha, Johnny, hvordan kan du blive ved?!) af humor indlagt. Halvanden times grinen og syngen, sammen med flere hundrede, ja, måske 1000er (måske lidt overdrevet!) af festklædte og opstemte rejsende. Hvad kan der gå galt? Intet. Og dog!!!!!!!!
CasinoBrian tabte igen $20. Men det er da intet imod denne katastrofe:

Noget af det værste der kan ske!

 
Ellis tog dog mod til sig og satsede $20 i slotmaskinen - hun cashede ud da hun havde vundet $2!!!!!!! En dårlig ludoman er hun.

Lidt Trivia:
Læste lige, at på en cruise som denne, udbetaler slot maskinerne over $5.000.000 - så op på hesten igen, Ellis! Vrinsk, vrinsk. Sov godt, alle!

10.26.12. fredag aften – er det blevet.

Havduft – uhmmmmmm.

Sao Miguel er væk! Azorerne er forsvundet ude i det fjerne. Den grønne ø og de grønne søer – pist forsvundet! Vi er blevet endnu en oplevelse rigere, og fik sagt pænt farvel! På dækket. Til sydlandske rytmer. Med amerikanske øl og drinks med ”hatte” på!

Her er en lækker drink med hat på!

Nå nej, her!

 

Vi tøffer mod St.Thomas i vores lille skude. Atlanterhavet er spejlblankt. Som en sommerdag med let østenvind ved Ho Bugt.

Havblik.

Peter L, vi kunne let og jeg mener let, stå på vandski efter båden, så stille er der. Ja, faktisk lige så stille, som da Kaptajnen og hans trofaste matros satte båden i vandet og sejlede i flere dage (eller var det en halv time, kun) ud på det oprørte hav, for at fange makreller ( altså RIGTIGE makreller – fisk, altså) på sommerDAGEN, vi havde denne sommer. Kan du huske den dag, vi fyldte båden op med de blankeste makreller – se her

Efter 6 timer på havet havde vi fyldt køleren op med 1 STK. MINI MAKREL – så vendte vi altså også snuden hjemefter (måske Peter også var ved at blive søsyg!?). Jeg håber ikke fiskerikontrollen ser denne video – så er vi sgu i fedtefadet, min gode ven - den holdt vist ikke mindstemålene!.

Det har været en smuk dag på havet, hvor solen har skinnet fra en skyfri, så I ved, hvor vi har været det meste af tiden – når ikke buffeten og baren kaldte. Lidt røde i hovederne er vi blevet, men det ikke fordi vi er flove over, atter at krydse Atlanten på en ”Cruiser” og så til den pris og så lige $200 oveni hatten, ned i lommen  – shoot me! 

Det er sgu da måden at gøre det på, når man har den tid, vi har – eller rettere - ta'r! 
Livet er ”at vælge”.

Ellis døjer med mindre forkølelse/ halsbetændelse – jeg tror sgu det var sangriaen i Barcelona, der gjorde det – hun snakkede jo konstant i flere timer efter karaflen var tom, så immun forsvaret var nok forsvundet for en tid. Hvad er det med det der "Sangria"??????

”Hvad siger I”?

”Hun behøver ikke en karafel sangria for at snakke HELE tiden? Well! Well! Det er jer, der siger det, IKKE mig.

Lidt Trivia:
Vi har små 4000 pund ( amerikanske) havregryn ombord, det er 100 pund mere end normalt, fordi Ellis er med!

10.27.12 lørdag

Ja, så er vi begyndt at sætte uret en time tilbage engang i mellem. Hvilket jo betyder vi ingen jet lag har, når vi støder ind i det forjættede land om et par dage eller 5. Tror sgu det startede for et par dage siden. Så vi skulle stille uret endnu en time tilbage her i nat – hvilket jo resulterede i, at vi vågnede klokken 3 her til morgen – blimp – øjnene piv åbne – klar til hvad som helst, så klokken 5 var det op i fitness centeret, efter "hvad som helst", og svede som en lille pruhest. Efter en tur i svømmepølen og Jyllands Postens nyheder fortæret over nettet, er det morgenmad.

 sundt! sundt!– frugter, juice, havregryn med fuglefrø og mandler og yoghurt og cottage cheese.

Godt med bacon, hash browns og scramble æg til mig!

Derefter en morfar i lænestolene foran en kæmpe storskærm, medens en eller anden chick flick vises i stor format.Vi er indendørs, for det regner udenfor. Ved middagstid klarede det dog op, og solen skinnede igen på vores blege kroppe, som ssssslowly but surely får mere og mere kulør. 

Hypnotisør og comedian underholder os i aften – derefter dinner i Manhattan Room. Jeg har endnu ikke tilgivet Casinoet, kaster ikke engang et blik derhen, når jeg går forbi, men måske sker det i aften, hvem ved?????

Som I kan fornemme – er det total afslapning på Norwegian Epic. Bowling, shuffleboard, air hockey, pool, klatrevæg, rapelling væg, Salsa dans, Bingo, Zumba, bordtennis and on and on and on, er jo blot nogle af de aktiviteter, vi kan deltage i, hvis så fremt i fald, det bliver for kedeligt at ligge og slikke solskin eller sidde i baren og nyde en af de mange eksotiske drinks eller blot en spand ISKOLDE Budweiser.

Min favorit spand! 6 for 5stk pris.

Dinner i aften i Manhattan Room består af:
Tyndt skåret beef prosciutto med selleri og pæresalat, Southwest chicken caesar salad, New Orleans shrimp og Filet Mignon...... Velbekomme. Hyg jer og husk at give en et kram.

Lidt Trivia:
Små 20.000 dåseøl bliver konsumeret på rejsen. Ikke af mig alene, dog!

10.28.12 søndag.

Vi befinder os nu midt ude paa Atlanterhavet - smack midt i. Hvalerne har jeg desværre kun observeret på dækket – men der også rigeligt af dem. De puster og stønner højlydt! Og bliver større og større for hver dag der går! Der er for meget KRILL at æde.

Ellis' forkølelse er nu i fuldt udbrud. Hendes stemme er knap hørlig! Dejligt! For en gang sin skyld!

Hypnotisør showet i går aftes var underholdende. Men det er ved at være lidt ”gammelt”. Jeg husker første gang, jeg oplevede det. Det var i de glade ( og de var glade!) seminariedage for ca. 1000 år siden. Hyyyyyylt – dengang. OK i dag!

Der står en frisk brise ind fra sydvest og jeg mener frisk. Liggestolene flyver sgu rundt til højre og venstre. Men det er lunt og vi finder et sted med læ, så eftermiddagen foregår på ryggen med en liggestol klistret fast der til. Vi har endnu et par dage på havet, inden vi anløber St Thomas. Jeg tror vi nok bare tager en ren strand dag paa Thomas jeg kender jo den og St. John som Ellis' bagdel – så jeg kender dem MEGET grundigt! Vi nyder en drink eller to i kahytten, og så står den for øvrigt på sushi i aften, inden en NY ”Legends in Concert” med Elvis, John Denver og Jimmy Buffet ( ham kender I nok ikke ved navn, men hvis jeg nævner ”Margarittaville”, så VED I garanteret, hvem han er!) er på programmet.
 

Lidt Trivia:
785 trapper i dag + det løse.

10.29.12 mandag.

I dag stod den igen på workout yderst tidlig morgenstund, grundet en time tilbage på klokken igen. Og så endnu en solskinsdag paa dækket, hvor vi drønede rundt i de tre vandrutsjebaner. 

I denne forbindelse får I så igen mulighed/ lejlighed til at opleve Ellis' ”fantastiske” evner, som fotograf og instruktør ( I oplevede det sidste år i bloggen, da hun tog video af en fantastisk solnedgang på vej ned til Keyerne) – nyd nu Ellis ”Spielberg” Jensen's nyeste utube hit – det siges, at den vil gå viral og slå Gangnam Style med flere længder. Måske ikke Strokeman Gangnam Style, Rene Holm!  Men Masser af succes, er jeg sikker på!

I skal lige forestille jer, at jeg gerne ville have, hun skulle tage en video, som jeg kunne vise jer, hvor I kunne se mig komme susende ned ad den aller stejleste rutsjebane i hele verden (næsten) - farligt/ hurtigt/modigt - well - her resultatet.

Det får mig faktisk lige til at tænke på far's ligeså fantastiske evner udi fotografiens kunst. Tina og Anette, fætter Peter, tante Inge og onkel Preben, kan I huske, da han tog billede af sig selv en juleaften for mange år siden? Endnu et dejligt minde at ha' med i rygsækken! Her lige et par snapshots, som viser hans kunnen! Godt han var bedre udi fiskerierhvervet!
  

Tina på spejderlejr!

Tina og Basse!

Det er varmt. Meget varmt. Allerede fra morgenstunden er der små 30 grader, og kun en let brise står ind fra sydvest. Det endte så også med, at vi fik lidt for meget sol, så hen på eftermiddagen måtte vi tage en trøje på – noget der ellers ikke passer mig! Vi gynger!


Det er Hurricane Sandy vi mærker! Hun har skabt nogle bløde, dovne dønninger, som vi nu har glæde af. Og, som det viste sig senere, nogle store bølger, som ”åd” stranden i Boca. For så slet ikke at tale om dem nordpå!
En fragter passerer ude i det fjerne, det eneste skib, vi har set, siden vi forlod Azorerne. Stadig kun hvalerne på dækket, ingen i havet. Heller ingen ål.

Lidt Trivia:
Gennemsnitsalderen ombord på denne cruise, er 57, så jeg er jo heldigvis med til at hive snittet NED! (var aldrig god udi geografien). På turen sidste år, tror jeg den var 88!


10.30.12 tirsdag.

Vi satte uret endnu en time tilbage her i nat, så workout var før fanden fik sko på. Igen. Det tegner til at blive endnu en super dag på dækket . Kaptajnen varsler lidt frisk vind i dag. Vi sejler ind i det caribiske hav - 28 grader fra morgenstunden - det bliver en varm en. Vi anløber St. Thomas i morgen tidlig.

Det blev en super dag på dækket!

Lidt Trivia:

600 flakser Gin ombord + den vi smuglede med!

Nok for denne gang - hyg jer alle. Nyd juletiden og de dertil hørende frokoster.

Og husk - dette til jer ånge, der endnu har børn i skolealleren - at lær' jæres børn at stave!!!!!

Education is important. God JUL!

1000 kærlige og krammeagtige hilsner fra (for ca. 60 år siden). Johnny.
 

A litlle older, not as much hair, BUT still as cute!

Husk lige det der med et lille klap på skulderen eller en krammer!

Smil og klem og 1000'er af kærlige hilsner fra Ellis.

P.S. Vi er stadig gift!

Barcelona - Azorerne, livet ombord på en "damper"!

 21.10.12 Søndag eftermiddag/ aften - lunt.

Hej igen, alle I dejlige mennesker. Håber I har haft det godt i tiden, der er gået, siden sidste post.

Nogen af jer har været nede at stå på ski på Tux ( ikke misundelig), andre har vasket op ( slet ikke misundelig), andre har malet endnu et skønt billede, Peter Backer har været ude at spille med de andre "gamle", og andre været på udflugt (IGEN) udi det fillipinske og måske set flere havskilpadder og australske og måske set djævelen på Tasmanien??????.............

Hvad med os? Vi "keder" os bare her på Norwegian Epic. NOT!

Nå! Venner!

Så er det blevet tid til endnu en sandfærdig beretning. Denne gang igen En, som lige sneg sig igennem censurens nåleøje.

Sidst vi "talte" sammen, var vi jo på vej om bord på vores "lille skude! Og nu, ja, nu er vi på båden!

14 Etager - mindst. Pyh ha!

En vigtig beslutning skal tages! Skal vi bruge elevatorerne eller trapperne????????

Efter lange, nøjsomme, hårde - men velgennemtænkte overvejelser blev det flg.:

Vi har besluttet IKKE at bruge elevatorerne overhovedet, de næste 14 dage. Der er trapper, det er tappert! Rimede næsten, Kent! Jeg ved godt, du er bedre til det end jeg. En af de "bedste" du har lavet er den der, du ved med - "Johnny i a sommertrøje......................er en sommer boy" eller noget i den retning???????

Jeg kan sgu ikke huske, hvordan den var, så god var den! Haha.

Vi har fået os vel installeret i vores lille kahyt. Pakket rødvinen, ginen og sangriaen ud, tømt minibaren ( altså kun for at få plads til ”smuglergodset”, ikke fordi vi har drukket det - endnu!!!!) og lagt øllene ind i stedet. Hængt den korte buks op på en bøjle. Skjorten ligeså. Sat computeren til. Gjort work out tøjet klar, for nu skal den sgu ha hele barmen!

Talende om "barm" så kommer jeg lige i tanke om en video, jeg skød sidste år, hvor vi cruisede med Kim og Marianne ude i Caribien.

Kim bad mig filme ham, medens han var i det turkis grønne vand - og det gjorde jeg så!

Nå tilbage til det mere seriøse........

Vi havde en rigtig hyggelig afsked med Barcelona - på dækket, med musik, solskin og en Pina Colada i hånden.

Pina Colada girl!

 Vi savnede naturligvis alle vores "sædvanlige" cruise bodies

 

Et billede af et billede.

Godt vandet hjælper!! Sagde Peter, nej, Kim, nej, Kent! Nej ingen - det er løgn!

og vores STAMBAR - Te-Baren.

STORE BODIES ved stambaren!

Og deres fjollerier

Min ROSE!?

Hvem er hende den tynde med det grønne hår?

Kent - gravid?

Men mon ikke det går alt sammen alligevel??????? Ellis er jo ikke speciel kedelig!


I hvert tilfælde fik vi danset ( Ellis gjorde, som I så!) og drukket Pina'en (jeg gjorde!), og så var det ellers ud at inspicere dette monster af et skib. 4500 passagerer, 1700 til at varte os ( ikke KUN os, dog) op. 20 barer og samme antal restauranter. Et Middelhav (hahahav! - hahaha ) af underholdnings muligheder og et utal af aktiviteter - udendørs som indendørs. - EPIC - navnet passer sgu!

Og ved I hvad? Alt dette til en EPIC pris, også. Hør lige her.

$499 per person, betalte vi for cruisen - og så viste det sig, at vi fik $200 i credit til brug ombord, så reelt kostede cruisen 399! Ikke dårligt. For 14 dages superforkælelse!

Vi booker som regel igennem et rejsebureau ud af Houston. De har specialiseret sig i Cruises, I får her lige deres webside:

http://vacationstogo.com/

Det skal dog lige bemærkes, at I ikke kan booke Princess og Royal Carribian cruises igennem dem - uden en amerikaner adresse - men det kan man vel finde ud af!!!!!, men ellers skulle de andre være ok. Vi bestiller hos en, der hedder Monica - her har I hendes email: mevans@vacationstogo.com

Bare fortæl hende, at Johnny og Ellis sendte jer! (Just tell her that Johnny and Ellis sent you)

Jeg har forøvrigt lige været inde at checke deres hjemmeside - og kan se, at lige nu, kan vi komme hjem fra Miami og sejle til Barcelona sidst i April for $299! Give me a break! Hvordan kan de gøre det????

Ikke fordi det er det vi gør, det er lidt sent i forhold til den kommende sæson hos Cirkus Lykke, men alligevel - VI har jo også lov til at drømme!

Så er det ved at være "Dinner" time, venner. Vi starter med et lille glas rødvin i kahytten, mens Fruen gør sig klar ( det bliver nok til 3-4 glas inden det bliver tilfældet - det tager jo sin tid, efterhånden!). Især med de lange ben!!!!!!!!

Ellis "long leg"!

Bringer en gin/tonic med op til sushi restauranten, hvor vi lige snupper en lille appetizer inden hovedmåltidet!

Hygger, kigger på folket, nyder friheden og luksus. Aftensmåltidet kalder!

Vin bestilling, Blackstone, Merlot ( $31 - den billigste, så mon ikke det går - den kan jo holde et par aftener - P. Lykke er jo ikke med!)

Forret - for mit vedkommende: escargots i hvidløgs smør, derefter surf and turf - kødet stegt RARE - og til sidst, creme brulee. Alt nydt i hyggelige omgivelser og alt Perfekt ( Tina og Anette!)

Efter aftensmaden står den så på top underholdning i teateret! The Legends ( ud af Vegas!) - Madonna, Rod Stewart,Michael Jackson + dansepigerne, ikke at forglemme! Dygtigt! Dygtigt!

Vi tager os lige en frisk gåtur på dækket efter den fantastiske underholdning, smider $20 i en eller anden tilfældig enarmet tyveknægt i Casinoet- uden den ene arm! Mister dem - pengene, altså. Og så er det vist ved at være sengetid - Store Åge holdt os jo vågen det meste af sidste nat!!!!!!! Godnat! Vi sejler ned langs Costa Dorada - "Guld Kysten". Vinker farvel til Hasse og John Knudsen, hvis de da er derinde i lejligheden.


 22.10.12 God Tidlig Morgenstund, mandag.

Det går vider nedover Costa del Azahar og Costa Blanca.

Halløj! Jeg får serveret morgenkaffe i køjen, som sædvanlig. Ellis er altså en knag til det! Det er tidligt morgen - meget tidligt. Mørket hænger stadig derude! Jeg skriver lidt, inden jeg starter ud med 6 km på løbebånd ( måske er det kun 5 - jeg kan altså ikke huske det!) - det er jo ikke så hårdt for de "gamle" led, og derefter små 3 kvarters vægttræning/ stræk- og balanceøvelser. Dejligt at få svedt lidt Blackstone ud, dejligt at vide, at man stadig kan stå op og tage sine sokker på!

Hende, der jogger ved siden af mig er 93, hun løber ikke så hurtigt! Jeg mødte hende forresten oppe på dækket i går eftermiddags. Det blæste lidt, så hun stod og holdt på sin store, flotte stråhat med begge hænder, så den ikke fløj væk. Lige pludselig kom der et kraftigt vindstød og hende kjole fløj op, så man kunne se, hun ingen trusser havde på.
"Undskyld", sagde jeg, "men ved De godt De ingen trusser har på, søde dame, og at man kan se deres ædlere (bop-bop) dele"?????. "Ja, ja unge mand", svarede hun, og kiggede ned. "Alt det dernede er 93 år gammelt, men den her hat er helt ny, den købte jeg i går".

Og så får i lige en lille joke oven på denne sandfærdige beretning! På engelsk dog:

Three friends - two straight guys and a gay guy - and their significant others were on a cruise. A tidal wave came up and swamped the ship; they all drowned.
They each had to come before St. Peter to be admitted into heaven.
First came one of the straight guys and his wife.
St. Peter shook his head sadly.
"I can't let you in. You loved money too much.
You loved it so much, you even married a woman named Penny."
Then came the second straight guy.
"Sorry, can't let you in, either." said St. Peter. "You loved food too much. You loved to eat so much, you even married a woman named Candy!"
The gay guy turned to his boyfriend and whispered nervously...
"It's not looking good for us Dick."

Ha-ha-ha eller?????

Løber med udsigt ud over Middelhavet. Lyset er ved at bryde frem, solen står snart op. Det spanske fastland ligger derinde. Jeg kan skimte højsletten ude i horisonten. Flot og farverigt. Som jeg skrev sidst, er det en "WOW" oplevelse at komme på dette skib. Fitness Centeret er vel på størrelse med fitness dk inde i strandbygade x 2, vil jeg tro. Og naturligvis med de nyeste maskiner. Så det bliver vores morgenrutine de næste 13 dage her ombord. Ikke så dårligt at få strammet lidt op hist og pist         -           Ellis!

Ellers har det bare været en "hænge ud dag" på dækket. Vi er jo allerede noget længere sydpå nu, sejler nu ned langs Costa del Azahar, så varmen har rigtig fat - selv herude 10 -20 km fra kysten.

Hvad mener I om sådan en udsigt?

"Shades Of Grey" på Kindle!

Not too shabby!

Den ene bog tager jo den anden her i Kindle land! Er lige blevet færdig med "Shades of Grey" - hold da kæft, siger jeg bare, den tyggede jeg igennem i løbet af no time!!!!!!!!!! Jeg siger jer bare - mig og så ham der Christian, vi kan bare det der!!!!!!

ROLIG, ROLIG - det passer ikke - jeg har ikke læst den!!! 
  

Endnu.               

Just kidding!

Men jeg har købt en masse tilbehør! Ellis har refereret et par af kapitlerne!!!!!!!!!!

Komiker og hypnotisør show i aften! - efter maden - som er noget lig i går - GAAAAAAB!!!!!!

23.10.12, tirsdag

God dejlig tirsdag morgen - Juuuhuuuu - så har I jo snart weekend! - Sorry!

Endelig en nattesøvn uden Åhe!

Costa Calida og Costa de Almeria passerer forbi.

Frisk vind, solskin, rødvin og et godt måltid, gør jo underværker! - kabinen er sort som en n..... r.., så det er ikke for lysets skyld, vi slår øjnene op tidligt - det er sgu nok alderen?

Morgenmaden indtager vi siddende ( ja, det er da overraskende, at det ikke er stående eller liggende!) udenfor i solskin og varme. Naturligvis efter besøget i fitness centeret! - Det tegner til endnu en dæk dag. Vi spiller shuffelboard på dækket - jeg lader Ellis vinde, så vil hun nok gerne spille med mig igen??????

Det gyngede lidt, da jeg tog billedet! Sorry.

Ser I mønsteret her, Hjerting drenge???? Paralympiske Lege!!!! At lade andre vinde!!!!!!!

Det er jo akkurat ligesom jeg lod Jørgen Kristian, Bjarke, Peter Lykke.....og alle I andre vinde lidt konkurrencer her og der i Hjertings Paralympiske Lege 2012, for saa til sidst, i de aller sværeste discipliner at slå til. Og det Afgørende!!!!!

OK, lige til jer, der ikke deltog i dette års fantastiske, velarrangerede, altid i god tid annonceret, Paralympiske Lege,  så får I et kort "run down" af årets Hjerting begivenhed, som startede en skøn sommerdag (en af de få, desværre) ude i storbyen Kokspang, i den, for alle, så velkendte disciplin - Fodboldgolf.

Man skulle jo egentlig tro, at sejrsherren i denne disciplin, var givet på forhånd (Aksel Andersen!), taget i betragtning af de deltagere, der havde kvalificeret sig til legene - se blot her:

Aksel A - For MANGE, mange, MANGE år siden KLIPPEN i SGI's forsvar og en "fantastik" håndboldspiller ( fantastisk sjov at se på, i hvert tilfælde), en boldjonglør af Guds nåde?

Bjarke M. Madsen - STORJÆGER a la Hemmingway

Jens "Messi" Andersen - BLÅHVALEN fra Esbjerg

Jørgen Kristian - KØBMAND, i ordets bogstavligste forstand

Peter Lykke - STOR aktionær i Vestas og virksomhedsejer

Rudi van Woerkom - TALJONGLØR hos Gummimanden

Kim Jørgensen - KVIK som altid?

Johnny "NO" Cash - Allround vidunderet!

Her ser I dem samlet ved en af disciplinerne.

                                    

Tilbage til fodboldgolfen, hvor Storfavoritten Aksel A. stillede op med store forventninger ( måske FOR store, siger nogen!).

Og ganske rigtigt! Allerede ved første spark gik ALT galt for Aksel "har du skudt" Andersen (et mellemnavn, han fik efter vi havde været på skydebanen).

Med en følt inderside, lykkedes det Aksel at få bolden hamret ud i kornet, så vi alle måtte ud at lede. Det gik ikke meget bedre for ham på de næste huller (ej heller de næste mange discipliner, men det er en helt anden sag), så favoritten måtte tage til takke med en sidsteplads og helt sensationelt vandt JK, med Peter Lykke på anden pladsen - en købmand og en investor, som aldrig har set en fodbold før! Overraskende. Mine sko var for små og klemte helt vildt, så jeg blev ikke placeret!

Ja, og sådan gik det faktisk slag i slag, de efterfølgende uger. Overraskelse efter overraskelse!

Bjarke vinder minigolf - mine sko var for små, så jeg måtte nøjes med en 3. plads.

Storjærgeren, købmanden og taljongløren tager volley troffæet, med stor hjælp af en uduelig dommer (Andersen!) - mine sko klemte stadig!

Støvlekast - denne fantastiske disciplin, hvor Blåhvalen var udskreget til STORfavorit, men desværre kiksede ( se her, hvorfor og HVORDAN ) -

                                         

gik til Købmanden.

Bowling ligeså - mine sko klemte, så jeg måtte nøjes med en 3. plads!

Trivial Pursuit, hvor man jo skal bruge hovedet, gik naturligvis til Lykke, Andersen og Bødker i suveræn stil (vi vandt med EN smørrebrød, eller hvad det nu end hedder). Jeg havde fået skiftet sko, så det hjalp gevaldigt.

Og ENDELIG viste Jørgensen, hvor KVIK han var, ved racerløbs konkurrencen.

Men for at gøre en kort historie endnu kortere, så


gik de sidste, ca. 6 discipliner - de vanskeligste - (næsten alle) - ikke overraskende - til undertegnede, så den officielle mester, (uofficielle, siger nogen - nemlig, de dårlige tabere) og

                                  vinder af de Paralympiske Lege 2012
                                            blev, ikke overraskende,  

                                                        MIG!


Tak for lykønskninger og klap på skulderen, drenge!!!!!!!! -  HA! NOT!

Jeg har ikke modtaget ET ENESTE "Tillykke" eller "Godt gået, du gamle" eller "Velfortjent!" fra konkurrenterne, vennerne eller hvad man nu end skal kalde sådan nogle!?

NADA! ZILCH! NOTHING. Ræven sagde noget engang, noget klogt, men jeg kan sgu ikke huske, hvordan det lød????????

Selv om jeg ikke er af den type, der bliver skuffet, er det alligevel lidt bittert IKKE at blive respekteret for sin dygtighed, sit kampmod, sin stamina, sin tro på AT VINDE (også selv om ALT i starten, så ud til at blive et dødt løb mellem Købmanden og Storinvestoren).

Men nok om det - I am moving on in my life - og det i solskin og varme og uden nag, så jeg glæder mig allerede til 2013! Go - Johnny, Go-Go!

Rygterne går, at folk vil stå i kø for at opleve Andersen i Kokspang, Blåhvalen i baghaven på Pub Kaktus og Rudi på skydebanen.

50 skud (ca.) og ikke EN eneste lerdue ramt! 100% ved siden af. Godt gået, Rudi - consistency i aller højeste grad! Han var også den eneste, der ramte taget på "udskydnings" huset! Så tillykke med det.

                                          

 Gad vide, om han har kunnet ramme bare EN af disse, fra nært hold??????

Jeg tvivler - hahaha!

Nogle mener, at der skal være andre end undertegnede til at arrangere næste års Lege!!!! Hvorfor det, spørger jeg!


Nå, det var sgu da et mindre sidespring, hvad?

Jamen, en "dækdag" giver jo også alligevel sig selv, så der har jo nok ikke været så meget at berette, med mindre, man naturligvis fandt en eller anden løgnhistorie at fortælle! Og det GØR jeg jo ikke.

Aftensmaden var: Chilled Jumbo shrimp - Beuf Wellington og Chocolate Cake ( og det en "rig" en). Underholdningen sprang vi over - vi var trætte p.g.a. dagens udskejelser og stress, så vi måtte tidligt til køjs!!!!!!!!!! Hahahaha.....

 

"Dækdag" ved poolen! En af dem - den store, sejler vi på!

Onsdag 24.10.12 - God aftenstund.

Tidligt ned - tidligt op! Sådan er det. Det var mørkt, da jeg "besteg" trapperne fra 9.etage, hvor vi slår vores folder, til 16 etage, hvor "fitness dk." ligger, med udsigt ud over whatever hav vi sejler på! Pulsen skal op over 163 ( jeg ved godt det er din hvilepuls, Jørgen Kristian, men den skal du altså se at få ned!), og så ned igen, op igen, ned igen. Effektiv interval på løbebåndet - 6 miles i samme skure - sveden løber - ligesom jeg. Puh - ha.

6 miles på løbebånd - små 4000 km på Epic, ned langs den spanske kystline.

Morgensolen titter frem, jeg kan følge kysten derinde. I dag er der sgu lidt bjerge - MED SNE på toppene. Det er sgu Sierra Nevada jeg kan se derinde. Her finder vi fastlands Spaniens højeste punkt - Mulhacen, som knejser sig op imod himmelen, 3478 m - lidt mere end vores Himmelbjerg - men jeg kan altså bedre lide navnet på vores bjerg - lidt blæret, synes jeg!!!!!!!!! Tænk, hvad de ikke tænker i andre lande, når de hører vi har et bjerg, der hedder Skyfall! Nå, nej - Sky Mountain! (God Bond film, forøvrigt! - Værd at se!)

Møllehøj, Ydinge Skovhøj eller Ejer Bavnehøj, kan jeg altså ikke oversætte til noget brugbart, så derfor nævnes de kun her i forbifarten! Ret skal være ret.

Sneen på toppene, får mig til at tænke på  -  ja, godt gættet - SKI!

I år HAR vi taget skitøjet og støvlerne med over Atlanten. Planen er, at vi tager en smut til Colorado i januar – og måske prøver vi, om der er ”lettere” arbejde at få derude – evt. halvtid, så resten af tiden kan gå med at nyde følelsen af frihed på brædderne. Tænker tit tilbage til Østrig - her er en af mine favorit videoer derfra! På en favorit dag - KaiserTag!

Starring: Tom D - my man -, Ida - my woman - , Martin - my soldier -, Michael - my son! And - Myself!

Der er sket meget med stilen siden, hvad, Tom!

Vi har sejlet ned langs Costa Calida - den varme kyst. Costa Del Sol, Solkysten, hvor Malaga er "stedet"! Ja, det er jo sådan, at kært barn har mange navne - og spaniolerne kan åbenbart ikke nøjes med at have ET navn for deres kyststrækning ligesom vores - Vestkysten - nej, de har mange. Se blot her, hvad vi har været igennem af "strabadser"!

Costa Brava, skimtede vi oppe nordpå, da vi forlod Barcelona. Strækker sig fra den franske grænse ned til Blanes! Kan I huske de ferier vi havde der???? Felde, Gitte, Hasse, Anette, Piet, P.LUND, Frank - det er sgu da et par dage siden! "Minderne har man da lov at ha'......"

Costa Dorada - "Guld kysten"

Costa del Azahar
 
Costa Blanca  - "Den hvide kyst"

Costa Calida - "Den varme kyst"

Costa de Almeria

Costa Tropical - Den må I sgu selv gætte!

Costa del Sol - hvad tror I?

Costa de la Luz - "Lysets kyst"

Se: http://www.spaindreams.com/eng/playas.htm for lidt mere info.

Aftensmaden.
Sauteed scallops til forret, chinese duck salad, 16oz. T-Bone Steak, Mocha Moussee til dessert - velbekomme jer.

Vi vinker farvel til aberne på Gibraltar - og siger hallo til - ja, hvem ved, hvad Azorerne gemmer til os?

Nå, nok for denne gang. Hyg jer nu! Husk det der med at gi' et klap på skulderen, et klem, et kys, et kærtegn - det var jo det, jeg manglede og ikke fik, efter sejren i de Paralympiske Lege - men heldigvis har jeg jo brede skuldre ( eller arbejder i  hvert tilfælde på at få det), så jeg klarer mig, men andre er jo ikke så "hårdfør" som jeg....så derfor!

1000 kærlige, dejlige og velmente hilsner og kram til jer alle fra

og

Vi glæder os til Azorerne. I morgen.

How do they serve alcoholic drinks on Italian cruise ships????????????

On the rocks!!!!!!

Bye for now!

Johnny

P.S. Xtra Xtra!

Har lige hørt  "through the grapevine", at Hjerting drengene IKKE accepterer mit Paralympiske mesterskab - men jeg siger bare, at  med denne blog, er det jo ude i det offentlige rum, så der er ikke meget for jer at gøre - I vil blive set af offentligheden, som (det I er) DÅRLIGE TABERE - hvis I ikke accepterer.

Så nyd bare jeres stegte ål og de/den sidste konkurrencer - hvis I da kan finde på nogen, hvor I kan vinde..........selv når jeg ikke er der. Forøvrigt! - Jeg er næsten sikker på, jeg kan vinde alligevel, for jeg har ingen sko på, der kan klemme - herover lever vi nemlig i FLIP FLOPS!

Love U all!